Project Technical Engineer med CTS-erfaring til Schneider Electric
Vil du være den tekniske ekspert og ansigtet udadtil - og samtidig dele din viden med et passioneret og kompetent team? Så læs videre!
På vegne af vores kunde Schneider Electric søger Career | a JKS company erfarne Project Technical Engineers til commisioning med kompetencer inden for CTS til projekter over hele Danmark.
Du bliver en del af et team, der arbejder med energioptimering og grøn omstilling gennem avancerede løsninger inden for bygningsautomatik og BMS-anlæg. Sammen med dine kolleger vil du stå for idriftsættelse af CTS-systemer hos virksomhedens kunder.
Dine arbejdsopgaver:
Som Project Technical Engineer i projektafdelingen vil du få en alsidig rolle, hvor du bl.a. skal:
- Installere og konfigurere software og hardware
- Idriftsætte og indregulere tekniske anlæg
- Udføre ombygninger og udvidelser af eksisterende systemer
Vi leder efter dig, der:
- Ønsker at bidrage aktivt til den grønne omstilling
- Har en teknisk baggrund som f.eks. elektriker, automatiktekniker eller CTS-tekniker – eller anden relevant erfaring inden for bygningsautomation
- Har erfaring med digitale løsninger, programmering og god forståelse for bygningsfunktioner som varme, ventilation og køling
- Har kendskab til ét eller flere segmenter inden for bygningsområdet
- Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
Derudover har du en kundeorienteret tilgang og formår at kommunikere klart og tillidsfyldt. Du trives med selvstændigt arbejde og kan planlægge din egen tid.
Schneider Electric tilbyder:
- Et inkluderende og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor du bliver værdsat som individ
- En professionel organisation med fokus på kvalitet og innovation
- Fleksible arbejdsforhold og et stærkt fællesskab med dygtige kolleger
- En ledende rolle i branchen med fokus på bæredygtige og miljøvenlige løsninger
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt karrierevækst
- Attraktiv lønpakke inkl. pension, sundhedsordning og fritvalgsordning - alt efter kvalifikationer og erfaring
Vi ser frem til at høre fra dig
Ansøgning og kontakt:
Career varetager rekrutteringsprocessen for Schneider Electric. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende ansøgning samt CV via knappen ”søg stillingen”.
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send os allerede din ansøgning i dag.
Stillingsopslaget tages ned igen, når rette kandidater er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent, Jan Hoffmann, på tlf. 3085 1325.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke ansøgning og CV på mail.
- Afdeling
- Ingeniør og Teknik
- Lokationer
- København
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Kundelogo
- Schneider Electric
- Region
- Sjælland
- Arbejdsby/område
- København og Sjælland
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.