Økonomi- og administrationsmedarbejder søges til Perma Ejendomme A/S i Lemvig
Er du engageret og erfaren inden for økonomi og administration? Trives du med alsidige arbejdsopgaver og sætter du pris på et godt arbejdsmiljø? Så læs med her!
På vegne af Perma Ejendomme søger Career | a JKS company en økonomi- og administrationsmedarbejder, som ønsker at blive en del af en virksomhed med fokus på høj kvalitet, gode relationer og en klar retning for fremtiden.
Om Perma Ejendomme
Hos Perma Ejendomme bliver du en del af en virksomhed, der sætter den gode service i centrum. Du vil have din daglige gang på kontoret i Lemvig, hvor du bliver mødt af et godt arbejdsmiljø og lyse, moderne faciliteter. Her indgår du i et stærkt team, der værdsætter en uformel omgangstone og godt samarbejde.
Virksomheden er i vækst og arbejder målrettet efter en klar strategiplan, der skal sikre fortsat høj kvalitet og udvikling. Strategien bygger på Perma Ejendommes solide ry blandt kunderne/lejerne, som er skabt gennem velrenoverede lejligheder og fokus på god service.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Du vil komme til at varetage en bred vifte af opgaver inden for økonomi og administration, bl.a.:
- Afstemning af måneds- og kvartalsbalancer
- Budgetopfølgning
- Udarbejdelse og afstemning af forbrugsregnskaber
- Indgåelse og opfølgning på aftaler med forsyningsselskaber
- Debitoropfølgning
- Vedligeholdelse af IT-systemer (Business Central og Power BI)
- Kontakt og dialog med kunder/lejere
- Ad-hoc opgaver inden for det administrative
Derudover, vil du agere back-up for finans-, debitor- og kreditorbogholderi.
Din ekspertise og personlighed
Vi ser gerne, at du kommer med en vis erfaring, samt en relevant uddannelsesmæssig baggrund, eks. som revisor, revisorassistent, controller eller lignende.
Derudover forventes det, at du:
- Har en positiv tilgang til dine opgaver, og ser muligheder frem for begrænsninger
- Har flair for tal og har kompetencer i Excel og IT generelt
- Har kendskab til Business Central og gerne Power BI
- Er socialt anlagt og er ikke bleg for at udveksle ideer i plenum
- Er imødekommende og kan møde kunderne/lejere i øjenhøjde med fokus på en god dialog
Perma Ejendomme tilbyder dig:
- Et spændende job i en virksomhed i vækst
- Frihed under ansvar og fleksibilitet i dit arbejde
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Et godt arbejdsmiljø med moderne faciliteter og kort vej til ledelsen
- En unik chance for at være med til at præge virksomhedens udvikling
- At blive en del af et fællesskab med godt sammenhold og sociale arrangementer
Vi ser frem til at høre fra dig!
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Perma Ejendomme. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Steen Steensgaard Andersen, på tlf. 6163 0711.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
- Afdeling
- Kontor og Administration
- Lokationer
- Holstebro
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Administration
- Kundelogo
- Perma Ejendomme
- Region
- Midtjylland
- Arbejdsby/område
- Lemvig
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Økonomi- og administrationsmedarbejder søges til Perma Ejendomme A/S i Lemvig
Indlæser ansøgningsskema