Marketingkoordinator der holder hjulene i gang - Hamag A/S - Rødekro
”Marketing jonglør” søges! Trives du med at sikre den røde tråd i virksomhedens profilering? Brænder du samtidig for at være den eksekverende drivkraft i alle marketingsaktiviteter? Har du god erfaring med opbygning og drift af hjemmeside? Så er du måske vores nye kollega…
På vegne af Hamag A/S i Rødekro søger Career | a JKS company en energisk og kreativ marketingkoordinator med god viden inden for digital markedsføring, som kan gøre en forskel og være med til at styrke og fremme synliggørelsen af virksomheden, samt sikre dens fortsatte vækst.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Hamag A/S har mange bolde i luften og endnu flere kommer til i forbindelse med den grønne omstilling. Derfor har de brug for en ”marketing jonglør” til at hjælpe med at omsætte alle de gode ideer og tanker til handling.
I tæt samarbejde med den kommercielle chef vil du blive drivkraften i at styrke og skabe virksomhedens profilering via website, webshop, trykte og sociale medier.
Dine opgaver vil være meget alsidige dog med størst fokus på at holde salgsværktøjer og hjemmeside ajour, så hjemmeside og marketingindsatser nøje afspejler strategier og aktiviteter i øvrigt. Derudover er det dit ansvar at sikre, at der er en rød tråd gennem alle marketingaktiviteter iht. designmanualen.
Derfor vil nysgerrighed, indlevelse og ikke mindst forståelse for virksomheden og branche som helhed være gode egenskaber for at få succes i jobbet.
Dine opgaver omfatter også:
- Opdatering og redigering af hjemmeside
- Generel planlægning, koordinering og produktion af både ”content” samt grafisk materiale til website, tryk, LinkedIn og andre SoMe kanaler
- Drift af online salg på webshop
- Drift af Intranet
- Planlægning og koordinering af markedsføringstiltag, messer og andre events
- Udarbejdelse af materiale til produktlancering og salgssupport, inkl. produktdatablade og manualer
- Annoncer til indrykning i fagblade o. lign.
- Udarbejde marketingsfremstød i samarbejde med vores kunder
- Diverse ad hoc-opgaver
Du vil blive en del af et engageret hold, og du får muligheden for at være med til at præge udviklingen i en virksomhed, med en flad organisationsstruktur, præget af korte beslutningsveje og en uformel omgangstone.
Som marketingkoordinator refererer du til den kommercielle chef.
Din ekspertise og personlighed
Hos Hamag er samarbejde på tværs af afdelingerne en vigtig del af dagligdagen. Derfor tillægges det stor værdi, at deres medarbejdere har et åbent og socialt mindset og tænker i helheder. Har du desuden en god portion humor, en fleksibel indstilling og er parat til at gøre en forskel, så er der et godt grundlag for at få succes i jobbet.
Din uddannelsesmæssige baggrund og/eller erfaring indbefatter grafiske kompetencer og du er stærk på digital markedsføring. Det er klart en fordel, at du tidligere har arbejdet med branding af tekniske produkter.
Du er som person nysgerrig, kreativ og energisk, og du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver fra start til slut.
Til dine kvalifikationer hører derudover:
- Et godt tag om Adobe-pakken (som f.eks. Id, Ps, Ai og Pr)
- At du har styr på den kommunikative værktøjskasse indgående kendskab til B2B markedsføring
- Erfaring med opbygning og vedligeholdelse af hjemmeside er et ”must”
- Et skarpt øje for detalje og grundigt kendskab til grafiske virkemidler
- At du har godt styr på LinkedIn, YouTube og andre sociale medier
- Evnen til at samarbejde på tværs af afdelinger
- Viden om eller interesse for AI
- At du er flydende i dansk (både skrift og tale) og behersker engelsk på et højt niveau
Hamag tilbyder dig:
- En moderne og sund virksomhed med vægt på et godt arbejdsmiljø
- Høj grad af frihed i jobbet – de bygger hverdagen op omkring gensidig tillid
- Høj anciennitet – heldigvis er deres medarbejdere ansat i rigtig lang tid og har som følge deraf en stor viden, som de er parate til at dele
- En arbejdsplads, hvor de får tingene gjort og gør det, der aftales
- Løn efter kvalifikation plus pension, sundhedsforsikring, kantineordning samt personaleforening
Ansættelse:
Stillingen er på 37 timer med gensidig fleksibilitet og i øvrigt i henhold til funktionærloven og vi ønsker ansættelse hurtigst muligt.
Det er Hamag's ønske at du bor indenfor rimelig køreafstand til Rødekro.
Sådan ansøger du
Career | a JKS company er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning med CV samt relevante bilag. Vi behandler ansøgningerne løbende, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Heidi Schmidt Degermann på tlf. + 45 61630776.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning via e-mail.
- Afdeling
- Salg og Marketing
- Lokationer
- Aabenraa
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Kundelogo
- Hamag A/S
- Region
- Syddanmark
- Arbejdsby/område
- Rødekro
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Marketingkoordinator der holder hjulene i gang - Hamag A/S - Rødekro
Indlæser ansøgningsskema