Servicemontør til Sjælland søges til DAN-doors
Trives du med en afvekslende hverdag, hvor du har stor kontaktflade med kunder? Er du passioneret omkring teknisk service og montage? Har du samtidig erfaring med tekniske opgaver og fejlfinding? Så er det måske dig, vi søger!
På vegne af DAN-doors søger Career | a JKS company en dedikeret servicemontør til at servicere deres kunder på Sjælland.
DAN-doors er eksperter inden for udvikling og produktion af adgangsløsninger og har specialiseret sig i at udvikle og producere døre og porte til alle formål, brancher og i alle størrelser. Alle DAN-doors løsninger er specialfremstillede og produceret efter kundens specifikationer. DAN-doors tilbyder skræddersyede løsninger til kunder med individuelle krav og har løsninger til brand, køl, frost og industri.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som servicemontør hos DAN-doors vil dine opgaver være både alsidige og spændende, da du vil servicere, montere, fejlfinde og reparere kundernes produkter. Du vil køre ud fra din bopæl, hvilket betyder, at du skal kunne arbejde selvstændigt og trives med stor kundekontakt.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Service og montage af produkter
- Eftersyn og reparation af produkter
- Installation af nye produkter
- Planlægning og udførelse af service
- Vejledning af kunder i forbindelse med nye produkter
- Forebyggende vedligeholdelse, reparation og fejlfinding på eksisterende produkter
Begrænsede rejseaktiviteter til udlandet kan forventes.
Dine kvalifikationer og kompetencer
Der er flere faglige indgangsvinkler til denne stilling. Du kan bl.a. have en teknisk uddannelse inden for el, maskinarbejde, automation eller lignende. Du har teknisk flair og grundlæggende mekanisk viden, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med fejlfinding og montageopgaver.
Som servicemontør er du virksomhedens ansigt udadtil, og det er derfor vigtigt, at du værdsætter at levere kvalitetsarbejde. Du motiveres af at gøre dit arbejde godt og professionelt, og du har en god situationsfornemmelse. Du er serviceminded, proaktiv og trives med at være på farten og arbejde tæt på kunderne.
DAN-doors tilbyder
DAN-doors tilbyder et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø, hvor du vil blive en del af en innovativ virksomhed med en flad organisation. En selvstændig rolle i en solid og professionel virksomhed, hvor du får stor frihed og ansvar. Du bliver en del af en uformel organisation, der er åben for nye initiativer og udvikling.
Er du interesseret i at søge stillingen?
Career varetager rekrutteringsprocessen, og hvis du ønsker at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning, CV og relevante bilag via ”Søg stillingen”. Vi indkalder til samtaler løbende, så ansøg hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist, Maria Louise Knutz, på tlf. 6163 0789.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke ansøgninger og CV'er via e-mail.
- Afdeling
- Produktion og Industri
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Kundelogo
- DAN-doors
- Region
- Sjælland
- Arbejdsby/område
- Sjælland
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Servicemontør til Sjælland søges til DAN-doors
Indlæser ansøgningsskema