Projektkoordinator med sans for struktur og detaljer til LS Intertank
Har du styr på detaljerne, et skarpt øje for IT og evnen til at skabe orden i en travl hverdag? Kan du kommunikere ubesværet og har du let ved at sætte dig ind i dine kollegers hverdag og arbejdsgange? Så er det måske lige dig, vi søger!
På vegne af LS Intertank i Taulov søger Career | a JKS company en engageret og selvstændig projektkoordinator, der med en nysgerrig tilgang vil spille en central rolle i projektafdelingen.
Hvem er LS Intertank?
LS Intertank er en dansk familieejet virksomhed, der gennem 70 år har drevet et succesfuldt, og nu internationalt transportfirma. I dag er de førende inden for deres område: Transport af flydende gods.
LS Intertank går altid den ekstra mil for deres kunder. Denne tilgang til kvalitet og engagement gennemsyrer også LS Intertank som arbejdsplads. Som en del af LS Intertank vil du opleve et tæt sammenhold, hvor du får støtte og plads til at udvikle dig, både personligt og professionelt. Læs mere om LS Intertank her.
Din arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som projektkoordinator vil du få en varierende hverdag, hvor dit fokus vil ligge på både de små detaljer og det store overblik. Du bliver en vigtig brik i teamet, og du vil opleve et tæt samarbejde med en involverende leder, der støtter dig i dine opgaver og giver relevant sparring.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Strukturering af projekter, opgaver og deadlines
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af skriftligt materiale, både på dansk og engelsk
- Datahåndtering og rapportering i forskellige systemer samt opfølgning på projektdetaljer
- Kommunikation og informationsindsamling, internt i de forskellige afdelinger
- Ad hoc-opgaver, hvor du proaktivt bidrager til at skabe overblik og struktur i en dynamisk hverdag
Din ekspertise og personlighed
Vi forestiller os, at du er en selvkørende og opsøgende person der tager ansvar. Du indhenter proaktivt oplysninger og svar, når der mangler information og du er nysgerrig på hvordan forretningsgangene fungerer og hvordan de kan optimeres.
Du er detaljeorienteret og trives med at dykke fokuseret ned i dine opgaver for at sikre højeste kvalitet. Din tilgang er struktureret og du formår at bevare overblikket, selv når du jonglerer flere opgaver ad gangen.
Derudover forventer vi, at du:
- Skriver og kommunikerer klart og præcist på både dansk og engelsk (bl.a. ifm. korrektur)
- Har en naturlig interesse for IT og erfaring med forskellige systemer
- Har solid erfaring med Word og du navigerer ubesværet i teknologiske værktøjer
LS Intertank tilbyder dig
Hos LS Intertank bliver du en del af en virksomhed med et stærkt sammenhold, hvor hjælpen altid er nær. Her strækker de sig gerne for at opnå det bedste resultat – både for kunder og medarbejdere. Du vil få plads til at udvikle dig både fagligt og personligt, og støtte i din rejse mod at nå dine mål.
Hos LS Intertank lægger de vægt på at have en åben og fleksibel kultur, hvor dine initiativer og ideer bliver værdsat. Hvis du på sigt har ambitionerne, så har de rammerne for, at du kan vokse med opgaverne og være med til at løfte virksomheden til nye højder.
Vi glæder os til at hører fra dig!
Career håndterer rekrutteringsprocessen, og vi opfordrer dig til at sende din ansøgning med CV og relevante bilag via linket i annoncen. Vi behandler ansøgninger løbende, så tøv ikke med at ansøge allerede i dag.
Han du spørgsmål, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Vibeke Winberg, på tlf. + 45 7332 5756.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
- Afdeling
- Kontor og Administration
- Lokationer
- Fredericia
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Kundelogo
- LS Intertank
- Region
- Syddanmark
- Arbejdsby/område
- Taulov
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Projektkoordinator med sans for struktur og detaljer til LS Intertank
Indlæser ansøgningsskema