Maskinbygger/montør søges til ScanFoam i Skanderborg
Har du en teknisk baggrund og flair for montage? Kan du samtidig se dig selv i en flad organisation, hvor du vil være tæt på beslutningerne? Så læs med her!
På vegne af ScanFoam i Skanderborg søger Career | a JKS company lige nu en dygtig maskinbygger/montør. Du vil blive en del af en veletableret og velrenommeret virksomhed, som i dag består af 12 medarbejdere. Virksomheden har eksisteret i over 20 år i sin nuværende form, men har erfaring, der rækker over 30 år tilbage i tiden.
Hos ScanFoam arbejder alle i et tæt samarbejde, og du vil derfor opleve en kultur præget af samspil og teamspirit.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i on-site maskininstallation/montage, som efterfølgende bliver sendt ud til kunderne. Montageopgaverne vil både indeholde, mekanik, pneumatik, el og hydraulik.
Derudover vil du varetage opgaver inden for:
- Fejlsøgning/fejlretning
- Installationsteknik
- Intern indkøring/test af nye maskiner
- Tegningslæsning og lettere PLC-styring
Arbejdstiden er som udgangspunkt 07:00-15:00 – det er dog fleksibelt.
Din ekspertise og personlighed
For at opnå succes i stillingen har du en teknisk baggrund og erfaring med montage/opbygning af maskiner. Din baggrund er ikke altafgørende, du kan bl.a. være uddannet montør, automatiktekniker, maskinarbejder eller autodidakt.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har kendskab til PLC løsninger
- Kan forstå og læse konstruktionstegninger i 2 og 3D
- Taler og skriver engelsk
Som person er du selvkørende, omgængelig og imødekommende.
ScanFoam tilbyder
Du bliver en del af en mindre, flad og uformel virksomhed, hvor den høje og ensartede kvalitet er i højsædet. Du vil hurtigt opleve stor fleksibilitet i din hverdag og at du har mulighed for at præge din egen rolle og virksomheden i det hele taget.
ScanFoam tilbyder løn efter kvalifikationer, samt flekstids-, pensions- og bonusordning, sundhedsforsikring og gruppelivsforsikring.
Søg stillingen allerede i dag!
Er du interesseret i at blive en del af ScanFoam’s team? Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen nederst på siden. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og tager stillingen ned, så snart den er besat.
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist, Nicolaj Tornbo, på tlf. +45 3085 1324.
Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet persondataforordningen.
- Afdeling
- Produktion og Industri
- Lokationer
- Skanderborg
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Teknikere
- Kundelogo
- ScanFoam
- Region
- Midtjylland
- Arbejdsby/område
- Skanderborg
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Maskinbygger/montør søges til ScanFoam i Skanderborg
Indlæser ansøgningsskema