Løn- og økonomimedarbejder til Kjær Knudsen A/S i Brøndby
Er du en erfaren lønmedarbejder med øje for detaljen, og har du lyst til at tage del i flere spændende opgaver i en virksomhed i udvikling? Her får du mulighed for at arbejde med lønadministration, økonomi og administrative opgaver i et fleksibelt og inkluderende miljø med en stærk, familiær kultur og nærværende- og synlig ledelse.
På vegne af Kjær Knudsen A/S søger Career | a JKS company en lønmedarbejder med erfaring inden for økonomi og administration, der kan bidrage til at styrke virksomhedens økonomifunktion. Her vil du vil samarbejde med og have reference til økonomichefen.
Du får en nøglerolle i at forme processer og bidrage til virksomhedens udvikling som en vigtig del af et engageret team. Din indsats bliver afgørende for økonomiteamets succes, hvor du samtidig får mulighed for at præge processer og deltage i en spændende udviklingsrejse.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Stillingen som løn- og økonomimedarbejder omfatter et alsidigt ansvarsområde med fokus på lønadministration, kreditorhåndtering, HR-support og administrative opgaver. Derudover vil du have en vigtig rolle i kommunikationen med medarbejdere og andre henvendelser, samt løbende samarbejde på tværs af organisationen og søsterselskaber.
Dine ansvarsområder vil bl.a. bestå i:
- Håndtering af løn til timelønnede og funktionærer i EG Løn og Business Central (BC)
- Administration af fritvalgskonto, SH-bestemmelser og ferieregler
- Håndtering af refusioner, skatteregler, fri telefon og kørselsgodtgørelse
- Kontrol af tidsregistrering i mobilplan samt ajourføring af løndata
- Bogføring og betaling af leverandørfakturaer
- Opfølgning og rykning af debitorer
- Afstemning af kreditorer og bankkonti
- Klargøring af materiale til revision
- Support til HR-opgaver, herunder introduktionsprocesser og medarbejderdata
- Vedligeholdelse og oprydning i SharePoint og fællesdrev
- Løbende kontrol af afstemninger og periodiseringer
- Momsindberetning
- Bidrage til måneds- og årsafslutninger i samarbejde med økonomichefen
Din ekspertise og personlighed
Du har gerne et solidt kendskab til overenskomster, og erfaring med murer- og bygningsoverenskomsten vil være en fordel. Derudover har du indsigt i lønsatser for både timelønnede og lærlinge samt erfaring med lønadministration og økonomiopgaver, der gør dig i stand til at bevare overblikket og sikre korrekt håndtering af økonomiske processer. Som en naturlig del af din rolle deltager du aktivt i netværksgrupper hos DI for at holde dig opdateret på nye tiltag og udviklinger inden for løn og overenskomstområdet.
Det vil være en fordel, hvis du er rutineret i Office pakken og Excel og har kendskab til Business Central (BC), men det vigtigste er, at du arbejder struktureret og detaljeorienteret med en naturlig sans for perfektion. Du trives i et alsidigt og til tider omskifteligt arbejdsmiljø, hvor opgaverne varierer, og hvor din robusthed og omstillingsparathed kommer i spil.
Du formår at kommunikere på tværs af organisationen, uanset om det er med byggeledere, timelønnede eller kolleger i administrationen. Du har en naturlig evne til at samarbejde og indgå som en værdifuld teamplayer, samtidig med at du er selvstændig og motiveret til at drive dine egne opgaver fremad. Din menneskelige forståelse og evne til at favne forskelligheder gør dig i stand til at skabe gode relationer og forstå medarbejdernes forskellige behov.
Du er åben, direkte og konstruktiv i din tilgang til både arbejdsopgaver og samarbejde med kolleger. Derudover trives du med deadlines og er nysgerrig efter at udvikle dig gennem kurser og ny læring.
Kjær Knudsen A/S tilbyder dig:
Kjær Knudsen er en murer- og tømrervirksomhed med stolte traditioner helt tilbage fra 1931 og stærke værdier inden for renovering, særligt med fokus på tag- og facadearbejde. De løser store projekter og har omkring 60 medarbejdere, heraf 11 lærlinge.
Kjær Knudsen er en organisation med fokus på professionalisering og menneskelige værdier. Resultater skabes mellem mennesker, og her er mennesket og det sociale i centrum. Kjær Knudsen er i en udviklingsfase med et stort fokus på optimering, digitalisering og skabelse af nye processer. Der er en familiær ånd og en flad struktur, hvor alle arbejder skulder ved skulder. De har en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde op til én dag om ugen. Stillingen er på 30-37 timer ugentligt med fleksible arbejdstider, der gør det lettere at skabe balance mellem arbejde og privatliv.
De værdsætter både faglig og personlig udvikling og tilbyder gennem intern uddannelse på Fasadgruppen Academy relevante kurser og uddannelsesforløb, der giver dig mulighed for at dygtiggøre dig og få tildelt ECTS-point.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Career | a JKS company varetager, på vegne af Kjær Knudsen A/S, rekrutteringsopgaven. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende dit CV via ”Søg stillingen” nedenfor.
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent, Carina Due Overbye, på tlf.: +45 3085 1301.
Grundet persondataforordningen, modtager vi ikke CV og ansøgning pr. mail.
- Afdeling
- Økonomi og Finans
- Lokationer
- Brøndby
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Kundelogo
- Kjær Knudsen
- Region
- Hovedstaden
- Arbejdsby/område
- Brøndby
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Løn- og økonomimedarbejder til Kjær Knudsen A/S i Brøndby
Indlæser ansøgningsskema