Kundeservicemedarbejder til Kirstine Hardam A/S
Har du erfaring med kundeservice, og har du lyst til at gøre en forskel i hverdagen for kunderne? Kan du naturligt kommunikere med mange forskellige typer mennesker og hjælpe med at finde de rigtige løsninger, der giver livskvalitet? Så er det måske dig, der skal være den nye kollega hos Kirstine Hardam A/S.
På vegne af Kirstine Hardam A/S i Holstebro søger Career | a JKS company en kundeservicemedarbejder, der er skarp til at forstå systemer og kan lide at arbejde empatisk, systematisk og struktureret.
Kirstine Hardam A/S er en af Danmarks store leverandører af produkter, som giver livskvalitet efter operation og er leverandør til hospitaler, regioner og kommuner over hele landet. Kirstine Hardam fik selv stomi i 1979, og det blev starten på virksomheden i 1980. Der fandtes dengang kun meget primitive stomihjælpemidler, og Kirstine satte sig for at finde de bedste produkter på markedet for at hjælpe andre med stomi til at kunne leve et aktivt liv med stomi.
Kirstines store engagement og mange personlige erfaringer med livet med stomi er i dag hele virksomhedens værdigrundlag og DNA.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som kundeservicemedarbejder får du en hverdag med en kombination af opgaver inden for kundeservice og salg. Her er det vigtigt, at du kender betydningen af service og dialog overfor såvel interne som eksterne relationer.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:
- Kundeservice via telefon og mail (primært telefon)
- Ordremodtagelse via telefon, mail, webshop m.v.
- Kommunikation med mange kunder hver dag
- Fakturering
- Udarbejdelse af statistikker
- Ad-hoc opgaver
Derudover, kan der forekomme opgaver, som omfatter undervisning, rådgivning og messedeltagelse.
Din ekspertise og personlighed
Du har god erfaring med kundeservice, og har en relevant baggrund, som matcher stillingens krav. Her vil det være en fordel, hvis du har en sygeplejefaglig baggrund, men det er ikke et krav.
Derudover forventes det, at du har:
- Flair for brug af IT
- Gode kommunikative evner
- Evnen til at "smile i telefonen"
- Lyst til at lære nyt
Desuden er det et krav, at du behersker dansk i skrift og tale.
Som person er du i besiddelse af en god og positiv indstilling, og det falder dig naturligt at tage ejerskab for dine opgaver. Du er åben og serviceminded, du arbejder selvstændigt og kan håndtere flere opgaver uden at miste overblikket i en travl hverdag.
Kirstine Hardam A/S tilbyder dig
Kirstine Hardam A/S er en god og seriøs virksomhed i vækst, og du vil blive en del af et velfungerende team med dygtige og dedikerede kolleger. Du tilbydes et job med gode arbejdsforhold, udviklingsmuligheder, løn efter kvalifikationer samt sundheds- og pensionsordning.
Stillingen er fuldtid, 37 timer pr. uge.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Kirstine Hardam A/S. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Steen Steensgaard Andersen, på tlf. 6163 0711.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
- Afdeling
- Kontor og Administration
- Lokationer
- Holstebro
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Supportmedarbejdere
- Kundelogo
- Kirstine Hardam
- Region
- Midtjylland
- Arbejdsby/område
- Holstebro
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Kundeservicemedarbejder til Kirstine Hardam A/S
Indlæser ansøgningsskema