Salgskonsulent til Teqcoat A/S – Sjælland og øerne
Vil du være med til at sælge unikke produkter til fugefri gulvbelægninger i dit distrikt, som dækker Sjælland og øerne? Så læs med her!
På vegne af Teqcoat A/S søger Career | a JKS company en salgskonsulent, som kan sælge deres coating produkter i sit eget distrikt. Teqcoat A/S er et selvstændigt firma, der er en del af Teqton Group med ca. 120 medarbejdere, som har speciale i gulvbelægninger og har hovedsæde i Fuglebjerg.
Teqcoat A/S har mange års erfaring med produktion af epoxy og polyuretan malinger til fugefri gulvbelægninger, der produceres på eget produktionsanlæg i Danmark.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som salgskonsulent refererer du til salgslederen, som også bliver din daglige sparringspartner. Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:
- Opsøgende salgsarbejde til nye kunder, forhandlere og slutkunder i dit distrikt
- At varetage den fulde salgsproces
- At opbygge og vedligeholde gode kunde relationer
- At deltage i udvikling af produktporteføljen i overensstemmelse med kundernes ønsker
Din ekspertise og personlighed
Du har flere års erfaring med salg inden for byggeri, industri, og/eller farve/lak branchen. Det vil være en fordel, hvis du er uddannet inden for farve/lak branchen, men det er ikke et krav.
Du har med fordel erfaring med epoxy- og poluretanbelægninger, og du har en stærk økonomisk og forretningsmæssig forståelse. Sprogligt er du stærk i både skrift og tale.
Personligt, kan du nikke genkendende til følgende:
- Du trives med kanvas salg
- Du er vant til at arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet
- Du kan planlægge din arbejdsdag med de salgsindsatser, der skal til for at lykkes som salgskonsulent
- Du tager ansvaret for både store og små arbejdsopgaver
- Du har vist, at du har værktøjerne til at skabe relationer og sikre et salg til potentielle kunder
- Du har et godt humør og et stort engagement, som ses tydeligt i din måde at kommunikere på
Teqcoat A/S tilbyder dig
Teqcoat A/S er en resultatorienteret virksomhed med en flad organisation. De prioriterer og ønsker en kandidat, der har en forståelse for, at man kommer længst ved at hjælpe hinanden. Det afspejles også i deres værdigrundlag:
- Troværdighed – i alle forhold til kunder, medarbejdere og ejer
- Evner – til at udføre arbejde på et højt niveau
- Qvalitet – evner til at udføre arbejde i høj kvalitet
- Cooperation – samarbejde i hele organisationen for optimal kundebetjening
- Optimering – fokus på lønsomhed og omkostningsminimering
- Ansvarsbevidsthed – overfor kollegaer, kunder og arbejdet
- Tillid – til alle samarbejdspartnere og kollegaer, og til at hver dag bliver en god dag
Du tilbydes en fast løn med mulighed for en mindre bonus. Du skal have mulighed for at have hjemmekontor, og der stilles gulpladebil til rådighed.
Hvis du vil vide mere om Teqcoat A/S, kan du kontakte Steen Steensgaard Andersen, Career, på tlf. 6163 0711.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Teqcoat A/S. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Steen Steensgaard Andersen, på tlf. 6163 0711.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
- Afdeling
- Salg og Marketing
- Lokationer
- Roskilde
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Kundelogo
- TeqCoat
- Region
- Sjælland
- Arbejdsby/område
- Sjælland & øerne

Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Salgskonsulent til Teqcoat A/S – Sjælland og øerne
Indlæser ansøgningsskema