Kommunikations- og eventmedarbejder søges til Viborg Katedralskole
Er du en erfaren og passioneret kommunikations- og eventmedarbejder, der trives med ansvar og elsker at skabe stærke fortællinger og uforglemmelige oplevelser? Så læs med her!
På vegne af Viborg Katedralskole søger Career | a JKS Company en engageret profil, der kan løfte skolens kommunikation og events til nye højder og skabe værdi for både elever, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Om jobbet
Som kommunikations- og eventmedarbejder bliver du en nøgleperson på skolen. Du vil stå i spidsen for skolens interne og eksterne kommunikation og sikre en skarp og professionel tilstedeværelse på alle platforme. Derudover får du ansvaret for at planlægge og afvikle skolens mange events – fra Åbent Hus til dimissioner og galla. Med din erfaring og kreative tilgang sørger du for, at skolens værdier og historier formidles på inspirerende og engagerende måder.
Dine primære opgaver
- Kommunikation: Ansvar for sociale medier (Facebook, Instagram, TikTok), hjemmeside, grafisk materiale, merchandise, pressearbejde og interne kommunikationskanaler som f.eks. ugebreve
- Eventplanlægning: Planlægning og gennemførelse af større arrangementer som Åbent Hus, dimission, elevfester og musicals i tæt samarbejde med både ledelsen og elever
- Samarbejde: Koordinere og skabe synergi på tværs af organisationen samt udvikle relationer til eksterne leverandører og samarbejdspartnere
- Brobygning: Etablere og udvikle samarbejder med lokale skoler, frivillige organisationer og andre aktører
Vi søger dig, der:
- Trives i og ønsker at arbejde med unge mennesker
- Har en relevant uddannelse på minimum bachelorniveau samt erfaring med kommunikation og eventplanlægning
- Har erfaring med SoMe og markedsføring bl.a. i form af digitale kampagner, fotografering samt optage og redigere film
Som person er du kreativ og brænder for at finde den gode historie og formidle den på tværs af platforme.
Du er en stærk samarbejdspartner og skaber naturligt gode relationer internt og eksternt og kan desuden arbejde tæt sammen med både ledelse, medarbejdere og elever. F.eks. vil du hjælpe og understøtte elever med at skabe et vellykket event samt arbejde tæt sammen med skolens mange elevudvalg.
Det forventes at du er fleksibel i forhold til arbejdstider, da der kan forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med events.
Vi tilbyder
- En alsidig og kreativ stilling med stor frihed og mulighed for at præge Viborg Katedralskoles kommunikation og events
- En historisk og smuk arbejdsplads, kåret som Viborgs smukkeste bygning
- Høj grad af selvstændighed
- Et inspirerende miljø med stærke værdier som kvalitet, faglighed, fællesskab og traditioner
Sådan ansøger du
Vil du være med til at sætte dit præg på en skole med stærke værdier og engagerede mennesker? Så send din ansøgning og CV via "Søg stillingen"-knappen nedenfor.
Har du spørgsmål, som ikke fremgår af stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne-Marie Hviid Ekstrøm på tlf. +45 3085 1294. Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail af hensyn til databeskyttelseslovgivningen.
Vi kalder løbende ind til samtale, så derfor send allerede din ansøgning i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.
- Afdeling
- Kontor og Administration
- Lokationer
- Viborg
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Operative medarbejdere
- Kundelogo
- ViborgKatedralskole
- Region
- Midtjylland
- Arbejdsby/område
- Viborg
![Billede af Anne-Marie Hviid Ekstrøm](https://images.teamtailor-cdn.com/images/s3/teamtailor-production/square_226-v4/image_uploads/63100d86-a706-475e-8612-b5f60ef7e0b5/original.jpeg)
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Kommunikations- og eventmedarbejder søges til Viborg Katedralskole
Indlæser ansøgningsskema