Produktionsassistent med procesansvar til Unicon A/S i Tønder
Kunne du tænke dig at arbejde hos Danmarks førende betonproducent? Trives du med et selvstændigt arbejde som indeholder både kundekontakt, planlægning og overvågning af anlæg, lettere reparationer samt arbejde med analyser og prøver i vores laboratorium?
Career | a JKS company søger på vegne af Unicon A/S en erfaren produktionsassistent, der proaktivt og selvstændigt kan planlægge og styre dagens arbejdsopgaver.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som produktionsassistent hos Unicon er du noget helt specielt. Du er gjort af et særligt stof og med passion for det job du udfører sammen med dine dygtige kollegaer. Det bliver dig, der efter en grundig oplæring vil blive den centrale person for maskinrummet på fabrikken i Tønder. Du får ansvaret for at overvåge anlægget og processen, der efter teknikernes recepter, sørger for præcis den beton, kunderne efterspørger. Med et godt overblik, teknisk snilde og tekniske kompetencer sørger du for, at alting kører på skinner.
Det er en fordel, hvis du på forhånd har viden om cement, sand, sten, vand og additiver.
Du vil være tilknyttet fabrikken i Tønder, men vil også lejlighedsvis skulle afløse på andre fabrikker i området.
Unicon tilbyder dig:
- Branchens bedste ansættelsesforhold
- En aktiv og alsidig arbejdsdag med mange varierende arbejdsopgaver
- Betalt arbejdstøjsordning, hvor de også vasker tøjet for dig
- Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
- Fleksibilitet for dig i forhold til vagter og arbejdssted
- En helt unik holdånd
- Grundig introduktion og oplæring i jobbet
For at være af den rette støbning til denne stilling, kræver det, at:
- Du har erfaring med planlægning af produktionsprocesser og leverancer
- Du er vant til at arbejde med forskellige IT-systemer
- Du har gode samarbejdsevner og er serviceminded – både overfor kunder og kollegaer
- Du har en teknisk og mekanisk forståelse og snilde
- Du har hænderne rigtigt skruet på og er ikke bange for at tage fat
Vi har ingen krav til en specifik uddannelse, men er du tidligere faglært f.eks. smed, mekaniker eller elektriker, vil det være en fordel. Har du evt. erfaring fra bygge-/entreprenørbranchen vil det kun være et plus.
Er du blevet nysgerrig og har du det der skal til for at blive produktionsassistent hos Unicon, så er det nu, du har chancen for at blive en del af holdet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Career | a JKS company er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende din ansøgning med CV samt relevante bilag. Vi behandler ansøgningerne løbende, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.
Ansættelsestidspunkt gerne snarest muligt.
Har du spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Heidi Schmidt Degermann på tlf. + 45 61630776.
- Afdeling
- Produktion og Industri
- Lokationer
- Aabenraa
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Kundelogo
- Unicon
- Region
- Syddanmark
- Arbejdsby/område
- Tønder

Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Produktionsassistent med procesansvar til Unicon A/S i Tønder
Indlæser ansøgningsskema