Automatik-stærke teknikere søges til Grundfos i Bjerringbro
Har du en baggrund som tekniker samt erfaring med automatik eller produktions-/industrianlæg? Kunne du samtidig tænke dig at blive fortrolig med en række industrianlæg i en større elektronikproduktion? Så læs med her!
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som tekniker hos Grundfos vil du, sammen med dit team, tage hånd om udfordringer forbundet med produktionsudstyret. Du vil blive en del af et team med kompetente kolleger, som vil være værdifulde sparringspartnere for at udvide dine kompetencer.
Dine arbejdsopgaver vil bestå i fejlfinding, drift og vedligeholdelse af Grundfos' tekniske anlæg, hvilket inkluderer:
- Overvågning og kontrol af anlæg/produktionsudstyr og processer
- At sikre stabilt proces udstyr og bidrage til øget oppetid, gennem systematisk fejlfinding og modtræk
- Vedligehold og reparation af udstyr
- Deltagelse i teamarbejde samt vidensdeling og overlevering til kollegaer på alle skift
- Optimering, forbedring og udvikling på eksisterende anlæg
Grundfos søger teknikere til både fast daghold, aftenhold og nathold.
Der vil også være mulighed for, at den første periode af ansættelsen er fast weekend.
Din ekspertise og personlighed
For at opnå succes i stillingen, skal du have en baggrund som tekniker. Det kan være du er driftstekniker, automatiktekniker eller industrielektriker. Vi ser meget gerne, at du har automationserfaring med større tekniske produktions-/industrianlæg.
Derudover, kan du nikke genkendende til følgende:
- Du har viljen og gåpåmodet til at lære en masse nyt - du vil få en grundig oplæring, så du er klædt på til at klare opgaven
- Du er omgængelig og imødekommende
- Du er opsøgende og nysgerrig
- Du har en analytisk tilgang og kan aktivt bruge procesdata
- Du kan tale skrive og forstå enten dansk eller engelsk
- Du kan fremvise straffeattest
Grundfos tilbyder dig:
- Et godt arbejdsmiljø med erfarne og hjælpsomme kollegaer
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Grundig sidemandsoplæring
Yderligere information om Grundfos kan findes på: https://www.grundfos.com/dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Career | a JKS company varetager rekrutteringsprocessen for Grundfos. Er du interesseret i at søge denne stilling, bedes du sende et CV via ”Søg stillingen” nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i annoncen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist, Nicolaj Kamstrup Tornbo, på tlf. +45 30 85 13 24.
Grundet persondataforordningen, modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
- Afdeling
- Produktion og Industri
- Lokationer
- Viborg
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Kundelogo
- Grundfos
- Region
- Midtjylland
- Arbejdsby/område
- Bjerringbro

Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Automatik-stærke teknikere søges til Grundfos i Bjerringbro
Indlæser ansøgningsskema