Technical Shift Leader søges til Dematic’s logistikanlæg på REMA 1000 (skiftehold)
Er du en teknisk stærk leder med hands-on tilgang, der trives i et dynamisk arbejdsmiljø? Har du erfaring med automation, mekanik og el? Så er det måske dig, vi søger!
På vegne af Dematic søger Career | a JKS company en Technical Shift Leader, som vil være ekspert i at servicere Rema 1000’s logistikanlæg i Horsens.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som Technical Shift Leader bliver du både er en teknisk stærk problemløser og en motiverende leder for 5 medarbejdere i dit skifte. Du vil være bindeleddet mellem teknikere, operatører og kunden, samtidig med at du sikrer, at logistikanlægget kører optimalt.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:
- Sikre den optimale drift og overvåge anlægget
- Håndtere og koordinere nedbrud, sygdom og omlægninger
- Være hands-on i fejlfinding og optimering af anlægget
- Sikre kommunikation med alle interessenter – både internt og eksternt (herunder kunden)
- Stå for planlægning og prioritering af opgaver i samarbejde med den tekniske specialist
- Afholde MUS-samtaler og Performance Reviews i teamet
- Bestille reservedele og sikre vedligeholdelse af anlægget
Du ansættes på skiftehold med 4-ugers rul, så både dag-, aften-, nat-, og weekendhold vil forekomme.
Din ekspertise og personlighed
Du har en teknisk baggrund f.eks. automatiktekniker, maskinmester eller lignende, og har erfaring med ledelse af et mindre team. Du trives med en hands-on tilgang og er ude på gulvet med teamet.
Derudover, forventer vi, at du:
- Er stærk i fejlfinding og problemløsning
- Kan bevare overblikket under pres
- Er en stærk kommunikator og kan samarbejde med både teknikere, operatører og kunder
- Har gode IT-færdigheder og kan anvende systemer til planlægning og opfølgning
- Behersker engelsk – dansk er en fordel, men ikke et krav
Dematic tilbyder dig
- En udfordrende stilling med mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier inden for automatisering
- En arbejdsplads i en global virksomhed med stor vækst og udviklingsmuligheder
- Frihed under ansvar og fleksibilitet i din hverdag
- En arbejdsplads, hvor faglighed, udvikling og ansvar går hånd i hånd
- Konkurrencedygtig løn, med overenskomst
Vi glæder os til at høre fra dig!
Career varetager rekrutteringsopgaven på vegne af Dematic. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende dit CV via ”Søg stillingen” nedenfor.
Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist, Nicolaj Kamstrup Tornbo, på tlf.: +45 3085 1324.
Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail af hensyn til databeskyttelseslovgivningen.
- Afdeling
- Logistik, Lager og Transport
- Lokationer
- Horsens
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Kundelogo
- Dematic
- Region
- Midtjylland
- Arbejdsby/område
- Horsens

Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Technical Shift Leader søges til Dematic’s logistikanlæg på REMA 1000 (skiftehold)
Indlæser ansøgningsskema