Sikkerhedskoordinator til Vestforsyning i Holstebro
Er du en struktureret og proaktiv koordinator med et skarpt blik for sikkerhed, beredskab og lovgivning? Vil du være den drivende kraft i at sikre, at Vestforsyning er på forkant med gældende regler og direktiver? Så er denne nyoprettede stilling som sikkerhedskoordinator noget for dig!
På vegne af Vestforsyning A/S søger Career | a JKS company en dedikeret profil, der kan tage ansvaret for en bred vifte af sikkerhedsopgaver på tværs af organisationen.
Vestforsyning er et multiforsyningsselskab med base i Holstebro, der leverer el, vand og varme samt håndterer spildevandsrensning. Vi er en aktiv medspiller i den grønne omstilling og har brug for en dedikeret medarbejder, der kan styrke sikkerhedsarbejdet på tværs af organisationen.
Om stillingen
Som sikkerhedskoordinator får du en nøglerolle i at indhente, omsætte og formidle viden om sikkerhed og lovgivning til organisationens ledere. Dit arbejde sikrer, at regler og direktiver implementeres korrekt og effektivt på tværs af afdelinger – herunder IT, beredskab og generel driftsorganisation. Du vil referere til Energichefen og være den primære ansvarlige for at koordinere sikkerhedsarbejdet på tværs af Vestforsyning.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Indhente og omsætte lovgivning, herunder EU-direktiver som NIS2 og CER, til praktiske løsninger
- Udvikle, vedligeholde og implementere beredskabsplaner i samarbejde med lederne
- Sikre, at organisationen efterlever relevante sikkerhedsstandarder og lovkrav
- Koordinere audit-processer og dokumentationsstyring
- Deltage i netværk og følge udviklingen inden for sikkerhed og beredskab
- På sigt være koordinator for arbejdsmiljøarbejdet – og har du ikke allerede uddannelsen vil vi selvfølgelig sørge for det
- Rådgive om og understøtte arbejdet med GDPR
Din profil
Du har solid erfaring med sikkerhed, beredskab eller en lignende koordinerende rolle, hvor du har arbejdet med implementering af regler, direktiver og lovgivning. Derudover er du en stærk formidler, der kan omsætte kompleks lovgivning til konkrete løsninger og sikre, at de relevante personer i organisationen forstår og efterlever dem.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med sikkerhed og beredskabsarbejde, gerne i en driftsorganisation
- Er strategisk tænkende, men samtidig i stand til at gå i dybden med de operationelle opgaver
- Har stærke kommunikationsevner og evnen til at skabe opbakning i organisationen
- Har erfaring med audit, dokumentation og kendskab til ISO-standarder
- Er struktureret, selvkørende og god til at koordinere på tværs af afdelinger
- Har erfaring med, eller lyst til at arbejde med, arbejdsmiljøarbejde.
Vestforsyning tilbyder
- En nyoprettet stilling med mulighed for at sætte dit præg på sikkerhedsarbejdet i Vestforsyning
- En vigtig rolle i en organisation med stor betydning for lokalsamfundet
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, herunder relevant efteruddannelse
- Fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag
- Lønpakke med pension og sundhedsforsikring
- En aktiv personaleforening samt kantineordning
Vestforsyning er en organisation med kort vej fra tanke til handling – her får du mulighed for at skabe en reel forskel!
Vi ser frem til at høre fra dig!
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Vestforsyning A/S. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i annoncen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Steen Steensgaard Andersen, på tlf. 6163 0711.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
- Lokationer
- Holstebro
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Kundelogo
- Vestforsyning
- Region
- Vestjylland
- Arbejdsby/område
- Holstebro

Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Sikkerhedskoordinator til Vestforsyning i Holstebro
Indlæser ansøgningsskema