Serviceorienteret kundemodtager med sans for struktur og god kundekontakt
Brænder du for god kundeservice, og trives du i et job, hvor du både har kontakt med kunder og løser administrative opgaver? På vegne af Dahl Pedersen i Holstebro søger Career | a JKS company en ny kundemodtager - måske er det dig, vi søger?
Om jobbet
Som kundemodtager bliver du en nøgleperson i Dahl Pedersens kundeservice. Du er det første smil, kunderne møder – både fysisk og i telefonen – og samtidig er du den, der sikrer, at alt bag kulissen fungerer effektivt og professionelt.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Modtagelse af kunder på værkstedet – både planlagte besøg og walk-ins
- Telefonisk og skriftlig kundekontakt vedr. service, reparation og booking
- Fakturering og klargøring af dokumenter
- Koordinering med mekanikere og teknikere for at sikre god kundeservice
- Oprettelse af tilbud
- Administrative opgaver som bestilling af reservedele og håndtering af garantisager
Hvem er du?
Du er imødekommende og har let ved at tale med alle typer mennesker. Du har et godt overblik, arbejder struktureret og er ikke bange for at tage fat – heller ikke når det går stærkt. Du trives i et miljø, hvor teamwork og kundetilfredshed går hånd i hånd.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med kundeservice – gerne fra bilbranchen eller lignende
- Har flair for IT og administrative systemer og gerne kendskab til Dracar
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Er serviceminded og har en naturlig evne til at få kunder til at føle sig set og hørt
- Har kørekort B
Dahl Pedersen tilbyder
Hos Dahl Pedersen får du en alsidig og spændende hverdag i et topmoderne bilhus, hvor tempoet er højt, men stemningen uformel og kollegial. Du bliver en del af et velfungerende team med dygtige og hjælpsomme kollegaer, hvor samarbejde og faglig stolthed går hånd i hånd. Vi prioriterer din udvikling og giver dig mulighed for både faglig opkvalificering og efteruddannelse.
Samtidig kan du se frem til attraktive personaleforhold og gode fordele, som gør en forskel i hverdagen. Hos os får du blandt andet pension, fritvalgsordning, sundhedsordning samt adgang til både frugt- og kaffeordning – alt sammen for at sikre, at du trives både i og uden for arbejdstiden.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Dahl Pedersen. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på 6163 0711.
Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet GDPR.
- Afdeling
- Kontor og Administration
- Rolle
- Kundeservicemedarbejder
- Lokationer
- Holstebro
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Supportmedarbejdere
- Kundelogo
- Dahl Pedersen
- Region
- Vestjylland
- Arbejdsby/område
- Holstebro

Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Serviceorienteret kundemodtager med sans for struktur og god kundekontakt
Indlæser ansøgningsskema