Kvalitetskoordinator til Kohberg Bakery Group - Bolderslev
Er du ansvarsbevidst, struktureret og har øje for detaljen, samtidig med at du er en god kommunikator? Har du fødevarefaglig baggrund og er vant til at begå dig i et produktionsmiljø? Motiveres du af effektive processer? Så har vi måske dit nye job.
Career | a JKS company søger på vegne af Kohberg Bakery Group A/S en selvkørende og samtidig teamorienteret kvalitetskoordinator til at styrke teamet i kvalitetsafdelingen.
Om jobbet og afdelingen
Som kvalitetskoordinator bliver du en nøglespiller i vores kvalitetsafdeling med direkte reference til vores Senior Quality Manager. Din rolle bliver at sikre, at vores kvalitetsstandarder overholdes og løbende udvikles. Du vil have stor indflydelse på dagligdagen og et tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen samt eksterne myndigheder og samarbejdspartnere.
I kvalitetsafdelingen løfter vi i flok og har et tæt samarbejde omkring opretholdelse og videreudvikling af kvalitetsniveauet hos Kohberg Bakery Group.
Dine ansvarsområder
Stillingen byder på en bred vifte af opgaver, som blandt andet inkluderer:
- Deltagelse i BRC- og RSPO-audit samt andre audits indenfor fødevaresikkerhed
- Ledelse af HACCP-team samt hygiejne- og linjekontrol
- Dokumentation, rapportering og opfølgning på afvigelser, reklamationer og kundehenvendelser
- Udvikling, verificering og vedligeholdelse af procedurer og instruktioner i kvalitetsstyringssystemet
- Planlægning og udførelse af interne audits og inspektioner i produktionen og på lagerområder samt rapportering
- Rådgivning og træning af medarbejdere inden for fødevaresikkerhed og kvalitet
- Kendskab til udvidet producentansvar
Du vil også være kontaktperson vedrørende detektionsudstyr og risikovurdering af nyt eller ændret produktionsudstyr.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en fødevarefaglig baggrund som f.eks. procesteknolog eller levnedsmiddeltekniker. Du har erfaring fra fødevareindustrien og kendskab til fødevaresikkerhed og kvalitetsstyring. Derudover ser vi gerne, at du:
- Har erfaring med kvalitetsstyringssystemer
- Er stærk i brugen af MS Office, IPW og har generel IT-forståelse
- Behersker dansk og engelsk flydende - kendskab til tysk er en fordel
Personligt er du struktureret, omhyggelig og har et naturligt blik for detaljen. Du har gode kommunikationsevner, formår at skabe tillid og respekt, og du trives med at være en synlig og ansvarlig sparringspartner i organisationen. Desuden er du passioneret, teamorienteret og forandringsparat.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en virksomhed med stærke værdier og et engageret team, hvor der er fokus på samarbejde og høj faglighed. Vi tilbyder en alsidig hverdag med mulighed for at præge virksomhedens kvalitetsarbejde og udvikle dine egne kompetencer. Rejseaktiviteten i stillingen er minimal (under 2 dage årligt).
Ansøgning
Career | a JKS company er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning og CV via linket. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Heidi Schmidt Degermann på tlf. + 45 61630776.
Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail af hensyn til databeskyttelseslovgivningen.
- Afdeling
- Kontor og Administration
- Rolle
- Kvalitetsmedarbejder
- Lokationer
- Aabenraa
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Administration
- Kundelogo
- Kohberg Bakery Group
- Region
- Syddanmark
- Arbejdsby/område
- Bolderslev

Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Kvalitetskoordinator til Kohberg Bakery Group - Bolderslev
Indlæser ansøgningsskema