Økonomichef med globalt ansvar til international produktionsvirksomhed
Har du erfaring med økonomistyring i en international produktionsvirksomhed – og trives du i en rolle, hvor du både arbejder tæt på forretningen og har indflydelse på strategiske beslutninger? Så læs med her!
På vegne af LJM – Lind Jensen søger Career | a JKS company en forretningsorienteret økonomichef, der kan stå i spidsen for økonomifunktionen i Danmark, Kina og Indien. Økonomifunktionen i Danmark består af 4 erfarne medarbejdere, og du bliver en vigtig sparringspartner for bl.a. CEO, de lokale økonomichefer i udlandet og andre interessenter.
LJM – Lind Jensen opererer globalt, men kulturen er tæt, samarbejdsdrevet og jordnær. Virksomheden er familieejet og har gennemgået en markant udvikling de seneste år og står på et sundt fundament.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som økonomichef får du det overordnede ansvar for den samlede økonomifunktion i Danmark. Samtidig får du det faglige ansvar for afvikling af opgaverne i relation til koncernen, i økonomiafdelingerne i Kina og Indien. Du refererer til CEO og bliver sparringspartner ift. økonomi, compliance og forretningsudvikling.
Din hverdag vil både bestå i daglig drift og udvikling – med opgaver der spænder fra konsolidering, transfer pricing og likviditetsstyring til analyser, dataopsamling ift. klimaregnskaber og støtte til strategiske initiativer, herunder datadrevne beslutningsgrundlag.
Dine opgaver vil bl.a. bestå i:
- Udarbejdelse og opfølgning på driftsbudgetter, forecasts og økonomiske prognoser
- Måneds- og årsregnskaber samt balance- og likviditetsstyring
- Økonomirapportering på tværs af selskaber, inkl. ansvar for BI-rapporter og andre beslutningsunderstøttende værktøjer
- Økonomisk sparring bl.a. produktions-, salgs- og indkøbsfunktioner
- Deltagelse i strategiske projekter, fx nye systemimplementeringer og forretningsområder
- Valutastyring, bankrelationer og kreditfaciliteter
- Overvågning og håndtering af forsikringer i samarbejde med ekstern mægler
- Opfølgning på likviditet, KPI’er og data
- Transfer pricing og dokumentationspligt for internationale virksomheder
- Personaleledelse i DK, Kina og Indien
Din personlighed og ekspertise
Du har en bred økonomisk baggrund og solid erfaring med økonomiledelse i en produktions- eller projektorienteret virksomhed – gerne med international erfaring, herunder være i stand til at opbygge en koncernrapportering.
Du er stærk analytisk, trives både med operationelle og strategiske opgaver, og du formår at kommunikere økonomiske sammenhænge tydeligt til forskellige interessenter. Du har ledelseserfaring og kan indgå i et velfungerende team.
Derudover forventes det, at du:
- Har stærke kompetencer inden for økonomistyring og forstår kompleksiteten i globale selskabsstrukturer
- Trives i tværorganisatorisk samarbejde, også på tværs af landegrænser
- Er nede på jorden, eksekverende og selvkørende – men evner også at tænke i strukturer og processer
- Har erfaring med selskabsret, transfer pricing og internationale kontraktforhold
- Stærke IT-kompetencer og gerne erfaring med ERP og BI-værktøjer
- Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
LJM – Lind Jensen tilbyder dig
- En central rolle i en veldrevet, international, familieejet virksomhed i vækst
- Et erfarent og loyalt team med engagerede kolleger
- Stor grad af frihed og indflydelse – med mulighed for at præge både økonomifunktionens udvikling og virksomhedens strategiske retning
- Et miljø hvor beslutninger træffes tæt på – og hvor samarbejde, ordentlighed og langsigtet fokus er nøgleord
- En dagligdag præget af internationalt udsyn, produktionsforståelse og fokus på kontinuerlig forbedring
Vi glæder os til at høre fra dig!
Career | a JKS company varetager rekrutteringsprocessen for LJM - Lind Jensen. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i annoncen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på tlf. 6163 0711.
- Afdeling
- Økonomi og Finans
- Rolle
- Økonomiansvarlig
- Lokationer
- Ringkøbing
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Kundelogo
- Lind Jensens Maskinfabrik
- Region
- Vestjylland
- Arbejdsby/område
- Højmark

Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.
Økonomichef med globalt ansvar til international produktionsvirksomhed
Indlæser ansøgningsskema