Produktionskoordinator søges til Lactosan A/S i Ringe
På vegne af Lactosan A/S i Ringe søger Career | a JKS company en kompetent produktionskoordinator med stærke evner inden for struktur, planlægning og koordinering i en produktionsvirksomhed i vækst. Har du erfaring fra fødevareproduktion og trives du i et samarbejdsorienteret miljø med fokus på kvalitet og effektivitet? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hos Lactosan A/S bliver du en del af en specialiseret og engageret produktionsafdeling, hvor dine kompetencer og input er med til at sikre et velfungerende produktionsflow hver dag.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som produktionskoordinator indgår du i et team på fire koordinatorer, der i tæt samarbejde med produktionscheferne har ansvar for den daglige drift. Du fungerer som det vigtige bindeled mellem afdelingerne og sikrer, at planlægning, opfølgning og koordinering forløber gnidningsfrit og effektivt.
Dine primære opgaver vil være:
- Udarbejdelse og opdatering af produktionsplaner
- Opfølgning og daglig koordinering i produktionen
- Udarbejdelse af arbejdsplaner, herunder ferieplanlægning
- Deltagelse i produktionsoptimeringer og løbende forbedringer
- Løsning af ad hoc-opgaver relateret til produktion og drift
Din faglighed og profil
Vi forestiller os, at du har en baggrund som mejerist, procesteknolog eller anden relevant erfaring fra levnedsmiddelindustrien. Du arbejder struktureret og har indsigt i både de tekniske og menneskelige aspekter af produktionsmiljøer.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er ansvarsbevidst og arbejder systematisk – både selvstændigt og i teams
- Har stærke samarbejdsevner og kan kommunikere på tværs af organisationen
- Behersker Microsoft Word og Excel på brugerniveau
- Kendskab til D365 er en fordel, men ikke et krav
Lactosan A/S tilbyder dig
Du bliver en del af en virksomhed med en stærk faglig kultur, høj medarbejderinddragelse og fokus på trivsel og sikkerhed. Hos Lactosan A/S får du mulighed for at bidrage aktivt til udvikling og resultater i en internationalt orienteret produktionsvirksomhed.
Derudover tilbyder virksomheden:
- En spændende og alsidig stilling i en organisation i vækst
- Samarbejde med dedikerede og fagligt stærke kolleger
- Medarbejderfordele og rabataftaler gennem Thornico Group, f.eks. hos Hummel
- Et uformelt, respektfuldt og trygt arbejdsmiljø
Sådan søger du stillingen
Career | a JKS company varetager rekrutteringsprocessen for Lactosan A/S. Hvis du ser dig selv som en vigtig del af produktionsteamet i Ringe, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Recruitment Specialist, Maria Louise Knutz, på tlf. 61 83 07 89 eller mlk@jks.dk
Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail af hensyn til databeskyttelseslovgivningen. Vi kalder løbende ind til samtale, så send din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.
- Afdeling
- Produktion og Industri
- Lokationer
- Odense
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Administration
- Kundelogo
- Lactosan
- Region
- Syddanmark
- Arbejdsby/område
- Ringe

Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.