Teknisk salg og projektstyring - bliv bindeleddet mellem kunder og løsninger hos Panelbyg i Tarm
Har du god teknisk forståelse, og trives du, når der sker noget? Hos Panelbyg i Tarm får du en hverdag, hvor du kombinerer kundekontakt, projektstyring og teknisk indsigt - og hvor du bliver en central del af et engageret team med kort vej fra idé til handling.
Her får du mulighed for at præge projekterne fra start til slut og samtidig blive en del af en uformel og kollegial atmosfære i et moderne kontormiljø.
Om jobbet
Dine opgaver spænder bredt - fra kundekontakt til koordinering af leverancer primært inden for industri og landbrugsbyggerier. Du bliver ansvarlig for modtagelse og håndtering af ordrer via telefon og mail, samtidig har du dialogen med kunderne omkring behov og løsninger.
Derudover:
- Beregning af projekter og udarbejdelse af tilbud
- Håndtering af ordrebekræftelser og opfølgning
- Projektering og udarbejdelse af styklister
- Deltagelse i forskellige salgsaktiviteter
- Indkøb af materialer hos internationale leverandører
- Koordinering af transport og leverancer til kunder
Du får altså en hverdag, hvor du både er tæt på kunderne og på projekterne - og hvor du får ansvar, variation og masser af indflydelse.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra byggebranchen og flair for administration
- Er struktureret, detaljeorienteret og kan holde mange bolde i luften
- Er god til tal og beregninger
- Har kendskab til tekniske tegninger - måske endda erfaring med AutoCad
- Er kommunikativ, udadvendt og trives i dialogen med kunder
- Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale
Kort sagt: du er en teknisk stærk teamplayer, der kan sikre, at processerne spiller - både internt og eksternt.
Derfor skal du vælge Panelbyg
Her får du muligheden for at blive en del af en virksomhed i vækst, hvor samarbejde og ordentlighed er nøgleord. Hos Panelbyg er tonen uformel, beslutningsvejene korte og virksomheden sætter pris på initiativ.
Om Panelbyg
Panelbyg er en solid vestjysk virksomhed, der importerer og sælger byggematerialer - primært sandwichpaneler, stålplader, stålåse og PIR-isolering. Panelbyg leverer til både landbrug, industri og boligbyggeri i Danmark og Norge, hvor kunderne primært er byggefirmaer, tømrerhandler og i enkelte tilfælde slutkunder.
Panelbyg tilbyder
- En fast base i et moderne og nybygget kontormiljø i Tarm
- En varieret hverdag med mange spændende opgaver og gode udviklingsmuligheder
- Hjælpsomme og erfarne kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen
- Attraktive ansættelsesvilkår inkl. pension, sundhedsforsikring og en lækker kantineordning
Vi glæder os til at høre fra dig
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Panelbyg. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig på opgaven, Anette Aarup Skyttegaard, på tlf. 61630700.
- Afdeling
- Salg og Marketing
- Lokationer
- Ringkøbing
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Salgsmedarbejdere
- Kundelogo
- Panelbyg
- Region
- Vestjylland
- Arbejdsby/område
- Tarm
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.