Sourcing Specialist til nyoprettet stilling hos LJM – Lind Jensen i Højmark
Har du en stærk baggrund i strategisk indkøb, og vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens indkøb i en global produktionsvirksomhed? Så er det dig, vi leder efter til en nyoprettet stilling som Sourcing Specialist hos Lind Jensen.
På vegne af LJM – Lind Jensen i Højmark søger Career | a JKS company en Sourcing Specialist, der kan agere tæt, strategisk sparringspartner med Lind Jensens Purchasing Manager. Du får ansvar for en bred vifte af leverandører og projekter og bliver involveret i beslutninger på både strategisk og taktisk niveau.
Lind Jensen er en familieejet virksomhed, der er blandt de førende producenter samt global leverandør af et bredt sortiment af hydrauliske cylindere. Som Sourcing Specialist får du base på hovedsædet i Højmark, hvor kulturen er præget af tæt samarbejde, jordnærhed og stærke relationer. Her bliver du en del af en ambitiøs indkøbsafdeling bestående af en engageret leder og tre dygtige kollegaer.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som Sourcing Specialist får du ansvaret for en bred portefølje af leverandører og projekter. Dine primære ansvarsområder vil være:
- Category Management, hvor du via varekategorisering og analyse identificerer best-savings potentialer
- Risk Management hvor du iværksætter projekter til implementering af dualsource på kritiske produktgrupper
- At udarbejde should-cost på special varer
- Implementering af samhandelsaftaler med alle nøgleleverandører
- Best practice for cost saving projekter og kompetenceudvikling af øvrige operationelle indkøbere til at supportere med dette
Du bliver koblet op med datterselskaber i Kina og Indien, hvorfor der vil forekomme rejseaktivitet hertil 1-2 uger årligt. Herudover vil der være besøg hos Lind Jensens leverandører. Alt i alt skal der forventes 15-20 rejsedage om året.
Om dig
Du har erfaring med strategisk indkøb og sidder i dag i en stilling som Sourcing Specialist, Category Manager eller lignende. Måske har du erfaring fra en produktionsvirksomhed, men det er ikke et krav.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Er stærk i struktureret projektstyring, da du vil have mange igangværende projekter kørende på samme tid
- Er skarp i og trives med at sidde i forhandlinger med leverandører på tværs af kulturer
- Mestrer at flette data mellem regneark og fremstille pivottabeller i Excel
- Trives i et travlt, uformelt miljø og i et åbent kontorlandskab
- Interesse og forståelse for den operationelle drift, selvom jobbet ikke byder på operationelle driftsopgaver
LJM – Lind Jensen tilbyder dig
- At blive en del af en flad organisation med korte beslutningsveje og hvor samarbejde, ordentlighed og langsigtet fokus er nøgleord
- En dagligdag præget af internationalt udsyn, produktionsforståelse og fokus på kontinuerlig forbedring
- Et job med stor indflydelse på, hvordan der fremadrettet arbejdes med strategisk indkøb
Vi glæder os til at høre fra dig!
Career | a JKS company varetager rekrutteringsprocessen for LJM - Lind Jensen. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i annoncen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på tlf. 6163 0711.
- Afdeling
- Indkøb
- Lokationer
- Ringkøbing
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Ledelses- / seniorniveau
- Kundelogo
- Lind Jensens Maskinfabrik
- Region
- Vestjylland
- Arbejdsby/område
- Højmark

Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.