Automation Engineer / PLC programmør til avancerede maskinanlæg til Primodan
Vil du arbejde med styring af komplekse maskinanlæg – fra udvikling og programmering til idriftsættelse hos internationale kunder?
På vegne af Primodan søger Career | a JKS Company en stærk automationsprofil, der vil være med til at udvikle og optimere styringsløsninger til avancerede proces- og fyldemaskiner til fødevareindustrien.
Om Primodan:
Primodan er en international virksomhed med mange års erfaring inden for udvikling og produktion af avancerede proces- og fyldemaskiner til mejeri- og fødevareindustrien. Virksomheden er kendt for sin stærke ingeniørfaglige tilgang og udvikler driftssikre, højteknologiske løsninger, der optimerer kundernes produktion. Med solid procesforståelse og moderne automationsprincipper leverer Primodan nøglefærdige anlæg til kunder verden over
Om stillingen:
Som Automation Engineer får du en central rolle i udviklingen, programmeringen og implementeringen af styringssystemer til Primodans maskiner fra design og programmering til test, idriftsættelse og aflevering. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, der arbejder tæt sammen med mekaniks konstruktion, applikation, produktion m.fl.
Dine primære arbejdsopgaver:
Udvikling og programmering af PLC/HMI-løsninger (primært Siemens TIA Portal)
Fejlfinding og optimering af eksisterende anlæg
Opsætning og tilpasning af brugergrænseflader
Deltagelse i FAT/SAT og idriftsættelse hos kunder
Teknisk dokumentation og el-diagramforståelse
Om dig:
Du har en teknisk baggrund som automatiktekniker, industrielektriker eller automationsteknolog eller lign. Vi ser gerne at du har solid erfaring med udvikling, programmering og idriftsættelse af automatiserede proces- og produktionsanlæg.
Du forstår samspillet mellem mekanik, el og software og formår at omsætte tekniske krav til stabile og effektive løsninger. Du arbejder struktureret og analytisk med fokus på kvalitet og funktionalitet og trives i et miljø, hvor der stilles høje krav til både teknisk forståelse, samarbejde og problemløsning.
Vi ser gerne, at du:
Har erfaring med Siemens TIA Portal og PLC-programmering
Har kendskab til SCADA (Siemens, Omron, Proface og Wonderware)
Har solid forståelse for el og pneumatikdiagrammer
Arbejder struktureret og analytisk
Trives med projektarbejde og kan bevare overblikket
Du kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk og trives i et internationalt miljø.
Er du bosat i Jylland, vil din daglige tilknytning være til lokalkontoret i Silkeborg. Stillingen indebærer dog, at du ca. to gange om måneden arbejder fra hovedkontoret i Vipperød i perioder af 3-4 dage. Derudover forventes det, at du er til stede i Vipperød i forbindelse med installation af software på maskiner samt efter behov i forbindelse med opstart og indkøring.
Primodan tilbyder:
Primodan tilbyder en teknisk udfordrende og ansvarsfuld stilling i en virksomhed, der er kendetegnet ved høj faglighed og et internationalt udsyn. Du bliver en del af et kompetent og engageret team, hvor vidensdeling, kvalitet og teknologisk udvikling er i centrum.
Der tilbydes et attraktivt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje, stor grad af indflydelse og mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Sådan søger du stillingen:
Career | a JKS Company håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Primodan. Upload din ansøgning og dit CV via “Søg stillingen” knappen. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Specialist Kristine Askjær på tlf. +45 3085 1302.
- Afdeling
- Produktion og Industri
- Lokationer
- Holbæk, Silkeborg
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansættelsesniveau
- Fagfolk
- Kundelogo
- Primodan
- Region
- Danmark
- Arbejdsby/område
- Vipperød eller Silkeborg
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.