Elektriker/industrielektriker med fokus på SRO-anlæg
Vil du være med til at sikre stabil varmeforsyning til tusindvis af borgere – og vil du arbejde med moderne SRO-teknologi i en virksomhed med fokus på bæredygtighed og driftssikkerhed? Så er det måske dig, vi søger som elektriker/industrielektriker i varmeforsyningen hos Vestforsyning.
På vegne af Vestforsyning A/S i Holstebro søger Career | a JKS Company en elektriker eller industrielektriker med fokus på SRO-anlæg. Her bliver du en vigtig del af et dedikeret team, der arbejder med både drift, vedligeholdelse og udvikling af produktions- og distributionsanlæg.
Du tilbydes et alsidigt job, hvor du både arbejder med klassiske elinstallationer og avancerede SRO-systemer, som løbende udvikles og optimeres for at sikre høj effektivitet, præcision og driftsstabilitet i hele varmeforsyningen – og her får du en central rolle.
Dine primære opgaver:
- Drift af varmeveksleranlæg, spidslastcentraler (olie og naturgas), flis kedel samt kommende spildevandsvarmepumpeanlæg
- Aktiv medvirken i drift, udvikling og optimering af SRO-anlæg – herunder overvågning, fejlfinding, programmering og dokumentation
- Vedligeholdelse af elinstallationer på varmecentraler og vekslerstationer
- Deltagelse i planlægning og udførelse af ny-installationer
- Arbejde efter KLS-manualen
- Indgå i vagtordning og være til rådighed ved driftsforstyrrelser
Som en del af teamet støtter du kolleger på tværs af organisationen og bidrager til, at driften forbliver stabil – også i perioder med ferie, sygdom eller uforudsete hændelser. Du er med til at fastholde høj forsyningssikkerhed og effektiv drift med fokus på kvalitet, økonomi og energioptimering.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet elektriker eller industrielektriker og har erfaring med el-teknisk arbejde i drift, vedligehold og fejlfinding
- Har interesse for – eller gerne erfaring med – SRO-systemer
- Har interesse for eller erfaring med varmeproduktion
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar, også når det haster
- Er åben for ny teknologi og efteruddannelse – f.eks. inden for gaskedler og kedelpasning
- Har kørekort til almindelig personbil og bopæl i nærområdet af hensyn til vagtdeltagelse
Dygtige kolleger og fleksible rammer
Hos Vestforsyning bliver du en del af en moderne forsyningsvirksomhed, der sætter både medarbejdere og bæredygtig udvikling højt. Du får dygtige kolleger, en god introduktion, mulighed for faglig udvikling og fleksible rammer – alt sammen med base i NuPark, Holstebro.
Herudover kan du glæde dig til:
- Løbende efteruddannelse og opdatering med relevante kurser
- Attraktiv lønpakke med pensionsordning og sundhedsforsikring
- En indbydende kantineordning
- En aktiv personaleforening
Læs mere om Vestforsyning på www.vestforsyning.dk
Vi glæder os til at høre fra dig
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Vestforsyning. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i annoncen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på +45 6163 0711.
Af hensyn til databeskyttelse modtager vi ikke CV og ansøgning via e-mail.
- Afdeling
- EL og VVS
- Rolle
- Elektriker
- Lokationer
- Holstebro
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Teknikere
- Kundelogo
- Vestforsyning
- Region
- Vestjylland
- Arbejdsby/område
- Holstebro
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.