Lager- og logistikchef søges til Kompositlageret og SPAlageret i Viby J
Er du en erfaren lager- og logistikchef, der trives med ansvar, struktur og højt tempo? Vil du lede, drive og udvikle et lager i en virksomhed i vækst - og sætte dit aftryk på processer og resultater? Så er det dig, vi søger.
Om jobbet
På vegne af Kompositlageret og SPAlageret søger Career | a JKS company en lager- og logistikchef med ansvar for den daglige drift og den løbende udvikling af lageret. Du bliver en nøgleperson tæt på driften med fokus på ledelse, struktur og kontinuerlige forbedringer - og du sikrer et effektivt, sikkert og velfungerende lager med høj leveringspræcision og kort liggetid.
Du får personaleansvar for ca. 12 medarbejdere i direkte reference - et team der forventes at vokse i takt med virksomhedens udvikling.
Dine primære opgaver:
• Lede, motivere og udvikle dit team i hverdagen
• Sikre effektiv lagerstyring og strukturerede arbejdsgange
• Planlægning og koordinering af ordrebehandling og containerhåndtering
• Tage ansvar for optimering af logistik, lagerstyring og interne processer
Om dig
Du har solid erfaring fra en lignende rolle og trives i et miljø, hvor tempoet er højt og hvor struktur og overblik er afgørende. Du udøver synlig ledelse, sætter retning og skaber trivsel og resultater gennem dit team.
Derudover forestiller vi os, at du:
• Har erfaring med personaleledelse - herunder ansættelse og udvikling
• Har solid forståelse for lagerstyring, drift og planlægning
• Er ansvarsbevidst, handlekraftig og god til at kommunikere
• Har flair for IT og gerne erfaring med lagerstyringssystemer
• Er struktureret, har overblik og kan prioritere, når der er mange bolde i luften
Om virksomhederne
Kompositlageret og SPAlageret er danske handelsvirksomheder med hovedsæde i Viby J. Virksomhederne sælger og distribuerer spabade, kompositprodukter og akustikpaneler til både private og erhvervskunder i både ind- og udland.
Begge virksomheder oplever markant vækst og investerer derfor målrettet i at styrke strukturen i deres logistik- og lagerfunktion.
Du tilbydes
En spændende og alsidig nyoprettet lederrolle, hvor du får frihed under ansvar og mulighed for at sætte dit tydelige præg på både lageret og organisationen. Du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor beslutningsvejene er korte, og dine idéer hurtigt kan føres ud i livet.
Du får stor indflydelse på udviklingen af lager- og logistikfunktionen - og du vil opleve en hverdag, hvor dit engagement og din indsats kan ses direkte på resultaterne.
Sådan ansøger du
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen. Er du klar til at tage føringen og være med til at udvikle en vigtig funktion i en vækstvirksomhed?
Send din ansøgning og CV via "Søg stillingen" nedenfor. Vi afholder samtaler løbende – ansøg derfor gerne hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist, Nicolaj Tornbo, på telefon 30 85 13 24.
Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail af hensyn til databeskyttelseslovgivningen.
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.