Projektleder til Uretek Engineering
Vil du være med til at løfte byggeriet med smartere og grønnere løsninger?
På vegne af Uretek Engineering søger Career | a JKS Company en projektleder med teknisk indsigt og lyst til at arbejde med veldokumenterede funderingsløsninger. Er du ingeniør og motiveres du af projekter, hvor både faglighed og omtanke for miljøet spiller en central rolle, så kan dette være dit næste skridt.
Om Uretek Engineering
Uretek Engineering er kendt for at levere effektiv specialfundering til både erhvervskunder og private boligejere - med minimal miljøbelastning og uden omfattende gravearbejde. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde, sparring og fælles faglig stolthed fylder meget i hverdagen.
Som projektleder kommer du til at arbejde med skruepælefundering (ScrewFast®), stabilisering med Uretek Geoplus® samt bygherrerådgivning. Virksomheden oplever betydelig vækst og udvider teamet for at imødekomme markedets stigende efterspørgsel efter skånsomme og CO₂-besparende løsninger. Onboarding vægtes højt, og du kan forvente en grundig introduktion og et team, der bakker dig op fra første dag.
Din rolle i hverdagen
Du bliver kundens primære kontaktpunkt gennem hele processen. Du udarbejder tilbud, udfører statiske beregninger og vurderer de tekniske muligheder, samtidig med at du sikrer en klar og præcis kommunikation til dine kolleger i marken. Materialebestilling, koordinering og efterfølgende opfølgning er en naturlig del af din projektlederrolle.
Dine primære opgaver:
Kundedialog og gennemførelse af besigtigelser
Statiske beregninger samt udvikling af optimale løsningsforslag
Udarbejdelse af tilbud og koordinering med interne teams
Opfølgning og evaluering efter projektets afslutning
Din baggrund
Vi forestiller os, at du er ingeniør inden for byggeri - helst med håndværksmæssig erfaring, og det er centralt at du har forståelse for projektering og tekniske vurderinger. Du trives i rollen som rådgivende sparringspartner og formår at skabe tryghed og overblik for både kunder og kolleger.
Derudover er erfaring med bygherrerådgivning, analyse af udbudsmateriale og videreudvikling af dokumentationsgrundlag en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du bringer faglighed, engagement og evnen til at skabe gode relationer med dig.
Det gode match
Uretek Engineering har en stærk kultur, hvor kvalitet og ordentlighed er styrende. Der udfører man kun arbejde, man kan stå inde for - og det forventes, at du deler den tilgang.
Virksomheden er kendetegnet ved fleksibilitet, tillid og forståelse for balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Samtidig er miljøhensyn en integreret del af virksomhedens DNA, og du vil trives i rollen, hvis du deler ambitionen om ansvarlige og langsigtede løsninger i byggebranchen.
Lønnen afspejler dine kvalifikationer og erfaring og ligger på et attraktivt niveau.
Interesseret i at høre mere?
Du kan ansøge via knappen ”Søg stillingen”. Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Vibeke Winberg, på tlf. 73 32 57 56 eller mail vib@jks.dk.
Vi indkalder løbende til samtaler, da der ønskes tiltrædelse hurtigst muligt - dog hører vi gerne fra dig, uanset hvornår du kan begynde i stillingen.
- Afdeling
- Salg og Marketing
- Lokationer
- Odense
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansættelsesniveau
- Administration
- Kundelogo
- Uretek Engineering
- Region
- Syddanmark
- Arbejdsby/område
- Nørre Aaby
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.