PLC Programmør med stor teknisk nysgerrighed til Industri-Automatik A/S - Gråsten
Er du klar til at forme fremtidens industri med dine programmeringsfærdigheder? Er du passioneret omkring at arbejde med nyeste teknologi og udvikle skræddersyede automationsløsninger til industrien?
Career | a JKS Company søger på vegne af Industri-Automatik A/S en engageret PLC-programmør, der ønsker at blive en del af et dynamisk og innovativt team.
Industri-Automatik A/S er specialister i industrielle automationsløsninger og leverer komplette elektriske systemer til maskiner og produktionsanlæg. Virksomheden har høje standarder for teknisk kvalitet, sporbarhed og dokumentation og dygtige teknikere arbejder målrettet for at sikre effektive og driftssikre løsninger til kunderne.
Din rolle som PLC-programmør
Med fortsat vækst og spændende projekter i pipeline søger vi en dygtig PLC-programmør. Du får en central rolle i udviklingen af automationsløsninger - fra større systemer til komplekse specialopgaver - med en hands-on tilgang til både PLC- og HMI-programmering.
Du arbejder tæt sammen med kunder, leverandører og maskinbyggere og følger projekterne fra idéfase til idriftsættelse. Rejseaktiviteten er begrænset og vil primært være i forbindelse med idriftsættelse, både nationalt og internationalt. Erfaring med servoapplikationer er en fordel, men vigtigst er din tekniske nysgerrighed og lyst til at udvikle dig.
Hvad vil du arbejde med?
Du vil primært arbejde med udvikling og programmering af PLC- og HMI-software, hovedsageligt i Siemens TIA Portal og Rockwell. Optimering og vedligeholdelse af servoapplikationer og øvrige automationsløsninger vil indgå naturligt i jobbet.
Derudover yder du teknisk support til salgsafdelingen i forbindelse med kalkulationer og tilbud, udarbejder dokumentation og funktionsbeskrivelser samt håndterer fjernsupport og fejlfinding. Du bliver en del af et tværfagligt samarbejde på tværs af projekter.
Er du den, vi søger?
Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse som automationstekniker, ingeniør eller tilsvarende.
Du er en hands-on problemløser med stor teknisk nysgerrighed og evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye teknologier. Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og har fokus på at levere stærke og holdbare løsninger. Samtidig er du fleksibel og trives i et dynamisk miljø, hvor opgaver og projekter kan variere.
Du har gode samarbejdsevner og formår at opbygge stærke relationer til både kolleger og kunder. Derudover behersker du dansk og engelsk på et professionelt niveau. Med dit positive humør bidrager du aktivt til et engagerende arbejdsmiljø - en vigtig del af kulturen hos Industri-Automatik A/S.
Hvorfor vælge Industri-Automatik?
En fleksibel hverdag med frihed under ansvar
Et uformelt og engageret arbejdsmiljø, hvor samarbejde og godt humør vægtes højt
Løbende personlig og faglig udvikling - vi investerer i din udvikling og giver dig mulighed for at videreuddanne dig
Gode ansættelsesforhold med attraktiv løn, pensionsordning og sundhedsforsikring
En virksomhed i vækst med spændende projekter og udviklingsmuligheder
Er du klar til at blive en del af et team, der kombinerer passion og innovation med et godt humør? Hos os arbejder vi hårdt og griner sammen - vi tror på, at et positivt arbejdsmiljø skaber de bedste resultater!
Ansøgning
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen. Er du interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning og CV via linket. Vi indkalder løbende til samtaler og opfordrer dig derfor til at søge snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Heidi Schmidt Degermann på tlf. + 45 61630776.
- Afdeling
- Ingeniør og Teknik
- Lokationer
- Aabenraa
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansættelsesniveau
- Operative medarbejdere
- Kundelogo
- Industri-Automatik
- Region
- Syddanmark
- Arbejdsby/område
- Gråsten
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.