Projektleder til vandforsyningen – få en nøglerolle i en moderne forsyning
Vil du være med til at sikre en driftssikker og bæredygtig vandforsyning i Holstebro og omegn? Som projektleder hos Vestforsyning får du ansvar for en række nøgleområder, der er afgørende for driftssikkerhed, kvalitet og fremtidens anlæg – og du bliver en vigtig sparringspartner for både kolleger og samarbejdspartnere.
På vegne af Vestforsyning i Holstebro søger Career | a JKS Company en projektleder, der har en stærk teknisk forståelse, sans for struktur og lyst til at arbejde med både data, anlæg og koordinering. I rollen får du stor indflydelse på driftsopgaver, projekter og de digitale værktøjer, der binder vandforsyningens anlæg sammen.
Om stillingen
Som projektleder bliver du ansvarlig for den daglige planlægning og indsats omkring vandværker, boringer og pumpestationer i tæt samspil med et anlægsteam. Desuden bliver du medansvarlig for en tværgående koordinering og planlægning af driftsopgaver i fællesskab med afdelingens overmontør som har ansvaret for et ledningsteam.
En væsentlig del af stillingen er ansvaret for autorisation på VVS-arbejde udført af Vestforsyning Vand A/S, herunder sikring af korrekt kvalitetssikring og overholdelse af gældende regler og krav. Denne opgave er afgørende for, at vandforsyningen kan opretholde sin autorisation, og stiller derfor særlige krav til din faglige baggrund.
Du får desuden en nøglerolle i anvendelsen af GIS planlægningsværktøjer, som du bruger både til drift, renoveringer og langsigtede investeringer i samarbejde med dine kolleger. Samtidig får du ansvar for at styrke datagrundlaget i både GIS og SRO, hvor du sikrer, at informationer er korrekte, opdaterede og tilgængelige — i tæt samarbejde med interne og eksterne specialister.
Dine øvrige opgaver omfatter:
Optimering af data om vandkvalitet, energiforbrug og øvrige driftsparametre
Deltagelse i projektledelse af renoverings- og udbygningsprojekter
Håndtering af kundehenvendelser, driftssager og tilsyn
Bidrag til tværgående samarbejder internt i koncernen og med eksterne aktører
Opdatering på gældende lovgivning, bekendtgørelser og myndighedskrav
Du holder dig desuden løbende opdateret på love, bekendtgørelser og forhold, der har betydning for den tekniske drift og dine projektopgaver.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund med VVS-autorisation, f.eks. som VVS-installatør eller maskinmester, og gerne suppleret med erfaring fra forsyningsbranchen, anlægsdrift eller projektarbejde. Din autorisation er en forudsætning for stillingen og gør dig i stand til at varetage ansvaret for VVS-arbejde og kvalitetssikring på vegne af Vestforsyning Vand A/S.
Derudover har du en solid teknisk forståelse og trives med at arbejde struktureret med data og systemer – eller har lyst til at udvikle dig i den retning. Erfaring med GIS, SRO eller anlægsprojekter er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du kan skabe overblik, tænke helhedsorienteret og omsætte data og viden til praktiske løsninger i driften.
Som person er du analytisk, ansvarsbevidst og samarbejdsorienteret. Du trives i en hverdag, hvor både drift, myndighedskrav og langsigtet planlægning går hånd i hånd, og du kommunikerer tydeligt på tværs af fagligheder – med fokus på kvalitet og driftssikkerhed.
Stærkt og videnstungt team
Du bliver en del af en afdeling med høj faglighed og stor erfaring inden for vandforsyningens anlæg og systemer. Teamet arbejder tæt sammen om både drift og udvikling, og du vil møde kolleger, der brænder for at skabe en sikker og moderne vandforsyning. De glæder sig til at byde dig velkommen og samarbejde om kommende projekter.
Fleksible rammer og korte beslutningsveje
Vestforsyning tilbyder en alsidig stilling i en moderne forsyningsvirksomhed, hvor faglighed, udvikling og trivsel vægtes højt. Du bliver en del af en organisation med korte beslutningsveje, stærkt tværfagligt samarbejde og gode muligheder for personlig og professionel udvikling.
Du kan se frem til konkurrencedygtige ansættelsesvilkår med pension, sundhedsforsikring og en god kantineordning. Hverdagen er præget af fleksibilitet og et engageret kollegialt fællesskab, hvor personaleforeningen skaber sociale initiativer, der styrker sammenholdet på tværs af organisationen.
Vi ser frem til at høre fra dig
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Vestforsyning. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via ”Søg stillingen” nedenfor. Vi behandler ansøgninger løbende og tager opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på tlf. 6163 0711.
Bemærk, at ansøgninger sendt direkte på mail ikke behandles af hensyn til GDPR.
- Lokationer
- Holstebro
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Kundelogo
- Vestforsyning
- Region
- Vestjylland
- Arbejdsby/område
- Holstebro
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.