Indkøber til Outdoor Enterprise Denmark
Vil du være en del af en stærk international koncern og samtidig arbejde i et mindre, uformelt og engageret team? Har du styr på struktur, data og samarbejde - og trives du i krydsfeltet mellem salg, leverandører og drift? Så er det måske dig, vi søger som ny indkøber hos Outdoor Enterprise Denmark.
På vegne af Outdoor Enterprise Denmark i Ikast søger Career | a JKS Company en struktureret og samarbejdsorienteret indkøber, som får ansvaret for indkøb og sortimentsstyring af virksomhedens faste varesortiment.
Dine primære arbejdsopgaver
Som indkøber får du en central rolle i organisationen med tæt samarbejde på tværs og særligt med salgsafdelingen. Du får ansvaret for indkøb og sortimentsstyring af virksomhedens faste varesortiment (primært koncernvarer) og bidrager aktivt til at sikre et effektivt og konkurrencedygtigt setup.
Derudover vil dine opgaver være:
Vedligeholdelse og opdatering af varedata i ERP-systemet
Udvikling og optimering af sortiment i tæt samarbejde med salgsorganisationen
Fokus på costoptimering, lagerbinding og omsætningshastighed
Kontakt til og relationsopbygning med leverandører
Håndtering og koordinering af reklamationer mellem kunder og leverandører
Rapportering til koncernens hovedkontor (koncernsprog: engelsk)
Stillingen indeholder ikke klassiske sourcing-opgaver, men der kan indgå produkt- og sortimentsudvikling inden for Beretta Groups egne varemærker.
Din baggrund og profil
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende indkøbsrolle og trives i en hverdag, hvor struktur, data og samarbejde går hånd i hånd. Du arbejder systematisk, har sans for detaljen og formår samtidig at bevare overblikket.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Har en stærk IT-forståelse og er vant til at arbejde i ERP-systemer, gerne Business Central
Kommunikerer på både dansk og engelsk i skrift og tale
Trives i samarbejdet med mange kontaktflader og bidrager aktivt til fælles løsninger
Møder opgaver og mennesker med en serviceminded og professionel tilgang
Som person er du ordentlig og tillidsvækkende i din dialog og formår at skabe gode relationer – både internt i organisationen og i samarbejdet med eksterne partnere.
Din hverdag
Du bliver en del af et ungt og dynamisk team på 8 kolleger, hvor arbejdsmiljøet er præget af gensidig respekt, samarbejde og en uformel tone. Outdoor Enterprise Denmark beskriver sig selv som "det lille gode firma", hvor man hjælper hinanden og tager fælles ansvar.
Du tilbydes et grundigt og veltilrettelagt onboardingforløb, som sikrer, at du får en god og tryg start i rollen. Der er frihed under ansvar og en vis fleksibilitet i hverdagen, samtidig med at du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Lønnen forhandles efter kvalifikationer og inkluderer fritvalgskonto, pension samt sundhedsforsikring.
Ansøgning og kontakt
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Outdoor Enterprise Denmark. Hvis stillingen har din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV via "Søg stillingen".
Vi indkalder løbende til samtale og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på tlf. 61 63 07 11.
Af hensyn til databeskyttelse modtager vi ikke CV og ansøgning via e-mail.
- Afdeling
- Indkøb
- Lokationer
- Herning
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Kundelogo
- Outdoor Enterprise Denmark
- Region
- Midtjylland
- Arbejdsby/område
- Ikast
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.