Engineering Manager søges til Primodan A/S
Motiveres du af at lede erfarne specialister og skabe struktur i en teknisk organisation med internationale kunder?
Hos Primodan får du muligheden for at stå i spidsen for et stærkt teknisk team og sætte retning for arbejdet i en international projektvirksomhed.
Du får en central lederrolle, hvor du skaber struktur, prioritering og samarbejde i en afdeling med stærk faglighed og mange års erfaring.
På vegne af Primodan A/S søger Career | a JKS Company en Engineering Manager, der kan stå i spidsen for virksomhedens tekniske team og være med til at skabe struktur, retning og et stærkt samarbejde i organisationen. En ledelsesrolle med fokus på mennesker, struktur og teknisk forståelse
Om Primodan:
Primodan er en international virksomhed med en stærk teknisk arv og mange års erfaring indenfor udvikling og produktion af avancerede proces- og fyldemaskiner til mejeri- og fødevareindustrien. Virksomheden er anerkendt for sin ingeniørfaglige kompetence og sin evne til at udvikle innovative, driftssikre og højteknologiske løsninger, der optimerer kundernes produktionsprocesser og lever op til branchens højeste standarder for kvalitet og effektivitet.
Med en kombination af dyb procesforståelse, teknisk ekspertise og moderne automationsprincipper leverer Primodan nøglefærdige maskinanlæg til førende producenter verden over.
Om stillingen:
Som Engineering Manager får du ansvaret for at lede og udvikle et erfarent teknisk team. Teamet består primært af medarbejdere med mange års erfaring, og din opgave bliver at skabe tydelig retning, styrke samarbejdet og sikre struktur i afdelingens arbejde.
Du vil få en central rolle i at skabe overblik, prioritere opgaver og sikre fremdrift i samarbejdet mellem teamet, organisationen og kunderne.
Dine overordnede ansvarsområder omfatter:
Personaleledelse og udvikling af det tekniske team
Skabe struktur og tydelige prioriteringer i afdelingens arbejde
Deltagelse i kundemøder og bidrag til afklaring af opgaver og løsninger
Oversætte tekniske og forretningsmæssige behov til klare opgaver for teamet
Bidrage til udvikling og forbedring af afdelingens arbejdsprocesser
Du vil samtidig fungere som sparringspartner for medarbejderne på tværs af flere tekniske fagområder og være med til at sikre fremdrift i projekter i samarbejde med organisationen.
Arbejdet foregår i en projektorienteret organisation, hvor Primodan Projektmodel, der bygger på Prince2, er grundstenen.
Din baggrund:
Du kan komme fra en tilsvarende lederrolle i en teknisk organisation, hvor du har haft ansvar for medarbejdere og arbejdet tæt på udvikling, konstruktion eller tekniske løsninger.
Du behøver ikke være specialist inden for alle fagområder, men det er vigtigt, at du har en solid teknisk forståelse – gerne med mekanisk indsigt – og kan agere som generalist på tværs af flere discipliner. Har du erfaring fra fødevareindustrien eller fra maskinbygning til pharmaindustrien, vil det være en fordel.
Derudover forestiller vi os, at du har erfaring med personaleledelse og trives i en rolle, hvor du både skal skabe retning og samtidig møde medarbejdere med respekt for deres erfaring og historik. Du arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt og formår at forklare baggrunden for de beslutninger, der træffes.
Du besidder en god forretningsforståelse samt indsigt i compliance i en teknisk organisation, hvor kvalitet, dokumentation og procesdisciplin er centrale elementer.
Som leder er du handlekraftig og proaktiv i din tilgang til opgaver og beslutninger, samtidig med at du arbejder struktureret og formår at skabe tillid i samarbejdet med både medarbejdere, kolleger og kunder. Som person er du diplomatisk, lyttende og robust og motiveres af at skabe samarbejde og udvikling i en organisation med mange erfarne medarbejdere.
Arbejdssted og rejseaktivitet:
Arbejdsstedet er hos Primodan i Vipperød. I forbindelse med stillingen vil der forekomme rejser til virksomhedens kontor i Silkeborg, dette efter behov. Derudover må der forventes ca. 30 rejsedage årligt i forbindelse med udviklingsarbejde og kundebesøg.
Du kan læse mere om Primodan her: www.primodan.dk
Vi glæder os til at høre fra dig:
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Primodan A/S. Upload dit CV og en kort, motiveret ansøgning via linket. Vi behandler ansøgninger løbende – så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Recruitment Specialist Kristine Askjær på telefon +45 30 85 13 02.
Bemærk, at vi af hensyn til databeskyttelseslovgivningen ikke modtager ansøgninger via e-mail.
- Afdeling
- Ledelse
- Lokationer
- Holbæk
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansættelsesniveau
- Ledelses- / seniorniveau
- Kundelogo
- Primodan
- Region
- Sjælland
- Arbejdsby/område
- Vipperød
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.