Teknisk profil med salgsansvar – Varebilsindretning | Jylland & Fyn
Hos DKT-Auto A/S søger vi en teknisk stærk profil, der har lyst til at arbejde mere opsøgende med kunder og løsninger. Med base i Vejle får du ansvar for Jylland og Fyn, hvor du rådgiver virksomheder og bilforhandlere om indretning af varebiler.
Du bliver en del af en organisation med stærk teknisk viden, grundig oplæring i vores løsninger og et struktureret onboardingforløb, så du får en god start i rollen.
Om jobbet
Som teknisk salgsprofil hos DKT-Auto A/S får du ansvar for salgsaktiviteterne i Jylland og på Fyn med fast base i Vejle. Rollen kombinerer opsøgende kundedialog med rådgivning om løsninger inden for indretning af varebiler.
Dine primære opgaver bliver at:
• arbejde opsøgende over for virksomheder og forhandlere i dit distrikt
• rådgive kunder om løsninger inden for varebilsindretning
• håndtere indgående forespørgsler og udarbejde tilbud
• følge opgaver fra første kundedialog til levering
• arbejde struktureret med pipeline og kunder i CRM
I rollen følger du opgaverne tæt fra første dialog med kunden til løsningen er leveret i et af vores værksteder. Du har løbende dialog med værkstedet omkring planlægning og kapacitet og følger op på igangværende opgaver, så det aftalte leveres som forventet. Samtidig sparrer du med virksomhedens CSO omkring salgsindsats og prioritering af muligheder.
Arbejdet foregår både ude hos kunderne og fra kontoret i Vejle, typisk med en fordeling omkring 50/50.
Om dig
Du har en teknisk eller håndværksmæssig baggrund og erfaring med kundedialog – måske fra en rolle, hvor du allerede har arbejdet med rådgivning, tilbud eller salg.
Derudover er det vigtigt, at du:
• har teknisk forståelse og kan rådgive kunder om løsninger indenfor varebilsindretning
• har erfaring med kundekontakt og gerne med tilbudsgivning
• har mod på opsøgende kundedialog
• arbejder struktureret og følger opgaver til dørs
• trives i samarbejdet mellem kunder, salg og værksted
DKT-Auto tilbyder
Hos DKT-Auto A/S bliver du en del af en virksomhed med stærk teknisk viden og et tæt samarbejde mellem salg og værksted.
Du får:
• grundig oplæring i produkter og løsninger inden for varebilsindretning
• et struktureret onboardingforløb
• sparring med virksomhedens CSO om salgsindsats og prioritering
• adgang til CRM og støtte i arbejdet med pipeline og leads
• en attraktiv lønpakke med fast løn, provision, pension og sundhedssikring
Derudover får du fast base i Vejle og et tæt samarbejde med værkstedet i det daglige arbejde. Stillingen inkluderer også firmabil på gule plader.
Sådan søger du stillingen
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for DKT-Auto A/S.
Lyder stillingen som et match for dig, så send dit CV via nedenstående link. Vi behandler ansøgninger løbende – så søg gerne allerede i dag.
Har du spørgsmål, så kontakt Senior Recruitment Specialist, Tina Slothuus Hansen, på tlf. 6120 0823.
Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail af hensyn til databeskyttelseslovgivningen.
- Lokationer
- Vejle
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Kundelogo
- DKT Auto
- Region
- Syddanmark
- Arbejdsby/område
- Vejle
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.