Sales Assistant til B & J Rocket i Tarm
Vil du arbejde i en international virksomhed, hvor du får en central rolle i ordrebehandling og kundeservice? B & J Rocket i Tarm søger en struktureret og serviceminded Sales Assistant, der trives i en koordinerende rolle med mange kontaktflader.
Om B & J Rocket
B & J Rocket er en international virksomhed med aktiviteter på tværs af flere markeder og et tæt samarbejde mellem afdelinger globalt. Her er fokus på kvalitet, struktur og stærke kunderelationer.
Om jobbet
Du bliver en del af en global organisation og arbejder tæt sammen med kunder og kolleger i Europa, Asien og USA. Da størstedelen af kommunikationen foregår på engelsk, er det et afgørende krav, at du behersker engelsk på højt niveau.
Som Sales Assistant får du en central rolle i at sikre en effektiv og professionel håndtering af ordrer og kundehenvendelser. Du fungerer som bindeled mellem kunder, produktion og logistik og bliver en del af et internationalt og multikulturelt samarbejdsmiljø.
Dine primære opgaver:
Kundekontakt med Europa, Asien og USA
Tilbudsudarbejdelse og ordrebehandling
Koordinering med produktion og logistik, herunder leveringstider og tekniske data
Håndtering af fragt, ordrebekræftelser, fakturering og forsendelse
Vedligeholdelse af stamdata, prislister og prisstrukturer
Opfølgning, statistik og support til salgsorganisation og kunder
Du får en alsidig hverdag med ansvar og mulighed for at arbejde bredt med både administrative og koordinerende opgaver.
Om dig
Du har erfaring med ordrebehandling, salg eller administration og trives i en rolle, hvor struktur, overblik og samarbejde er afgørende.
Vi lægger vægt på, at du:
Har erfaring med ordrebehandling og administrative processer
Behersker engelsk på højt niveau , skriftligt og mundtligt
Kommunikerer godt på dansk
Har solide IT-kompetencer
Arbejder struktureret og har sans for detaljer
Er fleksibel og trives i en dynamisk hverdag
Trives i et internationalt miljø med samarbejde på tværs af kulturer
B & J Rocket tilbyder
Du bliver en del af en international virksomhed med korte beslutningsveje og et uformelt arbejdsmiljø. Her får du en alsidig rolle med ansvar, gode samarbejdsrelationer og mulighed for faglig udvikling.
Sådan søger du stillingen
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant, Maria Louise Knutz, på tlf. +45 6163 0789.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV.
- Lokationer
- Ringkøbing
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Kundelogo
- B&J Rocket
- Region
- Vestjylland
- Arbejdsby/område
- Tarm
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.