Head of Finance til LANDMECO – skab overblik, indsigt og datadrevne beslutninger
Motiveres du af at arbejde bredt med økonomi, data og forretningsforståelse – og trives du med ansvar og frihed i en dynamisk organisation? Så kan rollen som Head of Finance hos LANDMECO være dit næste skridt.
LANDMECO er Skandinaviens største producent af fjerkræudstyr og en markant aktør på det internationale marked. Med hovedkontor i Ølgod udvikler, producerer og leverer LANDMECO løsninger til både æg- og slagtekyllingeproduktion – altid med fokus på dyrevelfærd, driftssikkerhed og innovation.
På vegne af LANDMECO søger Career | a JKS Company en Head of Finance, der kan tage ansvar for den samlede økonomifunktion og samtidig bidrage aktivt til udvikling af data, systemer og beslutningsgrundlag.
Om stillingen
Som Head of Finance får du ansvar for virksomhedens rapportering, budgettering og økonomiske analyser samt udvikling af modeller og datagrundlag. Du arbejder tæt sammen med CFO og fungerer som en vigtig sparringspartner for organisationen.
Dine primære ansvarsområder er:
Måneds-, kvartals- og årsrapportering samt analyse af nøgletal, lager, margin og cashflow
Rapportering til bestyrelse og øvrige interessenter
Budgetlægning, opfølgning og udvikling af budgetmodeller
Udarbejdelse af materiale til revisor og ekstern rapportering
Udvikling og implementering af KPI’er samt performanceopfølgning
Analyse, optimering og udvikling af processer, modeller og datagrundlag
Derudover arbejder du med udvikling og forbedring af modeller og værktøjer, herunder dataudtræk og databearbejdning, samt yder økonomisk og systemmæssig sparring på tværs af organisationen.
Din profil
Vi søger en ambitiøs og udviklingsorienteret profil, der ønsker at tage næste skridt i sin karriere. Du trives med ansvar, arbejder selvstændigt og motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi, data og forretning.
Vi forestiller os, at du:
Har en økonomifaglig baggrund – fx fra revision eller en økonomifunktion
Har stærke kompetencer i Excel og interesse for data og systemer
Har erfaring med – eller interesse for – dataudtræk og databearbejdning i SQL
Har et stærkt IT-mindset og lyst til at udvikle løsninger
Arbejder selvstændigt og tager opgaver fra start til slut
Kommunikerer ubesværet på engelsk
Som person er du proaktiv og tager ejerskab – du griber opgaverne og følger dem til dørs. Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst, er nysgerrig i din tilgang og bidrager med en ydmyg og samarbejdsorienteret tilgang til organisationen
En virksomhed i vækst
LANDMECO tilbyder en spændende mulighed i en sund virksomhed i vækst, hvor kvalitet, udvikling og ansvarlighed er i fokus. Du får indflydelse på din rolle i et uformelt miljø med frihed under ansvar og stærkt samarbejde, samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et internationalt setup.
Du tilbydes konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring og kan se frem til en aktiv personaleforening og fri adgang til fitnessfaciliteter.
Vi ser frem til at høre fra dig
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for LANDMECO. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Kjeld Nedergaard, på tlf. 29 62 68 11.
Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet GDPR.
- Afdeling
- Økonomi og Finans
- Lokationer
- Skjern
- Kundelogo
- Landmeco
- Region
- Syddanmark
- Arbejdsby/område
- Ølgod
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.