Project Sales Consultant til Torben Rafn A/S
Vil du udvikle din karriere i en rolle, hvor du kombinerer teknik, salg og projektledelse – og samtidig få stærk oplæring og mulighed for at udvikle dig sammen med erfarne profiler i branchen? Så er dette måske din næste mulighed.
På vegne af Torben Rafn A/S søger Career | a JKS Company en ambitiøs, nysgerrig og teknisk funderet Project Sales Consultant, der har lyst til at udvikle sig inden for teknisk rådgivning, salg og projektledelse.
Torben Rafn A/S er specialiseret i transportløsninger til teknisk komplekse projekter for både danske og internationale kunder. Du bliver en del af en selvstændig virksomhed med stærke rødder og korte beslutningsveje, som samtidig er en del af BMS-koncernen med adgang til et bredt netværk af specialiserede kompetencer og ressourcer.
Stillingen er oplagt til dig, der er nyuddannet eller har få års erfaring, og som motiveres af at lære, udvikle dig og gradvist få mere ansvar i en virksomhed med høj faglighed og stærke samarbejder.
En varieret rolle med teknik, rådgivning og kundekontakt
Som Project Sales Consultant bliver du en vigtig sparringspartner for både kunder og kolleger. I tæt samarbejde med direktøren hos Torben Rafn A/S og erfarne kolleger får du ansvar for at:
Besigtige kundeopgaver og deltage i kundemøder
Udarbejde tilbud og salgsdokumentation
Følge op på tilbud og sikre god kundedialog
Rådgive kunder om tekniske løsninger
Bidrage til relationsskabende og rådgivende salg
Du får en varieret hverdag med kundebesøg, projektarbejde og samarbejde på tværs af organisationen. Rollen lægger op til at du har bopæl i Jylland eller på Fyn, hvor du kan arbejde fra flere af BMS-koncernens lokationer kombineret med løbende tilstedeværelse på kontoret i Sommersted.
Hvem er du?
Du kommer sandsynligvis med en teknisk uddannelsesbaggrund som eksempelvis ingeniør, maskinmester eller lignende og har lyst til at udvikle dig i en rolle, hvor teknik, salg og projektledelse går hånd i hånd. Vigtigst er, at du er nysgerrig, læringsorienteret og motiveret for både faglig og personlig udvikling.
Du har en god teknisk forståelse og enten erfaring med eller interesse for salg. Du trives i dialogen med kunder og samarbejdspartnere, arbejder struktureret, tager initiativ og motiveres af at finde de bedste løsninger.
Derudover forestiller vi os, at du:
Har kendskab til Office-pakken
Har kendskab til tegneprogrammer og generel tegningsforståelse
Kan begå dig professionelt på både dansk og engelsk
Har tyskkompetencer – det er en fordel, men ikke et krav
Grundig oplæring og stærk faglig sparring
Stillingen er nyoprettet og giver dig mulighed for at vokse ind i rollen. Du bliver en del af et tæt samarbejde med direktøren hos Torben Rafn A/S samt erfarne kolleger, som sikrer en grundig onboarding og oplæring i virksomhedens løsninger, arbejdsmetoder og kundehåndtering.
Målet er, at du over tid bliver mere selvkørende og får mulighed for at tage større ansvar for egne opgaver og kunder med tæt sparring fra både Torben Rafn A/S og BMS-koncernen.
Hos Torben Rafn har du desuden mulighed for faglig udvikling gennem relevante kurser, og du kan se frem til et aktivt socialt miljø med arrangementer og personaleforening.
Er det dig, vi søger?
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Torben Rafn A/S. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på tlf. +45 6163 0711.
Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning via e-mail.
- Afdeling
- Salg og Marketing
- Lokationer
- Aalborg, Aarhus
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Kundelogo
- Torben Rafn A/S
- Region
- Syddanmark
- Arbejdsby/område
- Jylland eller Fyn
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.