Bogholder med ansvar og frihed til Teqcoat A/S
På vegne af Teqcoat i Videbæk søger Career | a JKS Company en bogholder til kontoret i Videbæk. Trives du bedst, når tingene stemmer, og motiveres du af at skabe struktur, tage ansvar og være den, andre kan regne med i hverdagen? Så er det måske dig, der skal være Teqcoats nye bogholder.
Hos Teqcoat bliver du en del af en virksomhed med høj faglighed, stærke relationer og en jordnær kultur, hvor man hjælper hinanden og arbejder tæt sammen på tværs. Her er der kort vej fra beslutning til handling – og plads til både selvstændighed og sparring.
Teqcoat er en del af Teqton Group, og du kan derfor også se frem til, på sigt, at arbejde på tværs i nogle af koncernens øvrige selskaber.
En vigtig rolle i en virksomhed med fart på
Du bliver en central del af økonomifunktionen og får ansvar for en bred pallette af bogholderiopgaver. Rollen er selvstændig, alsidig og vigtig for den daglige drift – og du vil have gode kollegaer både lokalt, og rundt i koncernens øvrige selskaber i DK, hvor du sparrer og arbejder på tværs med diverse opgaver.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Daglig bogføring og afstemning
Kreditor- og debitorstyring
Kontering og håndtering af købsfakturaer
Betalinger, moms samt opfølgning og rykkerprocedurer
Afstemninger i forbindelse med kvartalsregnskaber
Assistance ved årsafslutning, revision og eventuelt lønbehandling
Du får en hverdag med stor variation, tæt samarbejde med organisationen og mulighed for at præge arbejdsgangene.
Vi leder ikke bare efter erfaring – men også den rette tilgang
Du behøver ikke komme fra en bestemt branche, men du har styr på dit bogholderifag og arbejder naturligt struktureret og ansvarligt.
Vi forestiller os, at du:
Har solid erfaring med bogholderi
Er stærk inden for finans, debitor og kreditor
Har erfaring med Business Central
Arbejder selvstændigt og tager ejerskab
Har blik for detaljer uden at miste overblikket
Trives i en rolle, hvor man skal få tingene til at fungere i praksis
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med lagerstyring og håndtering af indkøbsordrer samt lønbogholderi – gerne med kendskab til Industriens Overenskomst. Erfaring med Danløn vil ligeledes være en fordel.
Derfor skal du vælge Teqcoat
Hos Teqcoat får du en central rolle med stor selvstændighed og mulighed for at få reel indflydelse på hverdagen. Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab i en virksomhed i udvikling, hvor der er korte beslutningsveje, høj grad af tillid og en uformel omgangstone.
Dit arbejdssted vil være i Videbæk, hvor du mødes af fagligt dygtige kolleger, som holder til i lyse og moderne omgivelser.
Teqcoat har netop udvidet med et nyt salgsselskab i Sverige for at sikre yderligere vækst i forretningen. De arbejder intensivt med fortsat produktudvikling – og har i 2026 investeret markant i nyt produktionsanlæg, så de fremstår som én af de mest moderne epoxyproducenter i Danmark.
Er det dig, vi søger?
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Teqcoat. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og en kort ansøgning via "Søg stillingen". Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på + 45 6163 0711.
Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning via e-mail.
- Afdeling
- Økonomi og Finans
- Rolle
- Bogholder
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Kundelogo
- TeqCoat
- Region
- Vestjylland
- Arbejdsby/område
- Videbæk
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.