Erfaren industritekniker med flair for Okuma søges til TripleCut
Er du industritekniker eller maskinarbejder med erfaring inden for Okuma CNC-maskiner? Trives du med programmering, opstilling og drift af emner i små serier med snævre tolerancer? Så læs med her.
Om jobbet
På vegne af TripleCut søger Career | a JKS Company en industritekniker til daghold i Vejle. Stillingen er for dig, der allerede har erfaring med Okuma, eller som har et stærkt teknisk fundament og ønsker at specialisere dig yderligere inden for disse maskiner.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor kvalitet, præcision og ordentlighed er afgørende for succes. Der produceres emner i materialer som Inconel, Duplex, Titanium og SAF til bl.a. forsvar, medico, fødevare og procesindustrien.
Produktionen består primært af mindre serier på 5-10 emner og sjældent over 50 stk., hvilket giver dig mulighed for at bringe hele din faglighed i spil – fra programmering og opstilling til færdigbearbejdning.
Hos TripleCut bliver du en del af en virksomhed med høj faglighed, korte beslutningsveje og kolleger, der hjælper hinanden i hverdagen.
Dine ansvarsområder
Du kommer primært til at arbejde med drejeopgaver på 2 Okuma-maskiner og 1 Mazak-maskine. Du får en central rolle i produktionen og kommer blandt andet til at arbejde med:
Programmering af nye emner
Tilpasning og optimering af eksisterende programmer
Opstilling og indkøring af CNC-maskiner
Drift og overvågning af produktionen
Kvalitetssikring og målekontrol af emner med snævre tolerancer
Om dig
For at opnå succes i stillingen forestiller vi os at du er uddannet industritekniker, maskinarbejder eller lignende. Derudover:
Har solid erfaring med Okuma og trives med at arbejde på disse maskiner
Har erfaring med programmering, opstilling og drift af CNC-maskiner
Har erfaring med CAM-programmering (Triplecut bruger Fusion)
Har erfaring med spåntagning af rustfri og højtlegerede materialer
Har gerne minimum 5 års erfaring med CNC-bearbejdning
Som person er du:
Omhyggelig og kvalitetsbevidst
Kendt for din ordentlighed og ansvarlighed
Detaljeorienteret med sans for præcision
Selvstændig og initiativrig
Hvad kan du forvente?
Hos TripleCut bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, ordentlighed og menneskelighed går hånd i hånd.
Du kan blandt andet se frem til:
Stor frihed under ansvar
Et stærkt fagligt miljø med erfarne kolleger
Moderne maskiner og avancerede emner
Mulighed for faglig udvikling og opkvalificering
En flad organisation med korte beslutningsveje
En uformel omgangstone og stærkt kollegialt sammenhold
Interesseret i at høre mere?
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for TripleCut. Er du interesseret i stillingen, så send dit CV og din ansøgning via "Søg stillingen". Vi afholder samtaler løbende og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Nicolaj Tornbo på tlf. 30 85 13 24.
Bemærk venligst, at ansøgninger sendt direkte via mail ikke behandles af hensyn til persondataforordningen
- Afdeling
- Produktion og Industri
- Lokationer
- Vejle
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansættelsesniveau
- Ledelses- / seniorniveau
- Kundelogo
- TripleCut
- Region
- Syddanmark
- Arbejdsby/område
- Vejle
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.