Testoperatør til Nathold – bliv en del af den grønne omstilling hos NKT
Vil du arbejde med kvalitetssikring af højspændingskabler, der er med til at elektrificere samfundet og understøtte den grønne omstilling? Trives du med ansvar, struktur og selvstændige opgaver – og foretrækker du at arbejde om natten? Så er det måske dig, vi søger til vores kvalitetsafdeling i Asnæs.
Hos NKT produceres MV- og LHV-kabler op til 220 kV samt 1 kV-kabler, som bidrager til elektrificeringen af samfundet. På grund af stigende efterspørgsel udvides produktionen og vi søger derfor en engageret testoperatør til fast nathold til den måletekniske afdeling.
Kvalitet er afgørende for at opnå succes – også om natten. Derfor får du en vigtig rolle i at sikre, at produkterne lever op til de højeste standarder.
Arbejdstiderne er: mandag – torsdag fra kl. 21:45 - 06:15 altså en 4-dages uge.
Dine arbejdsopgaver:
Som testoperatør bliver du en del af et erfarent team og får grundig oplæring af en erfaren kollega. Efter oplæringsperioden får du selvstændigt ansvar for dine egne opgaver og testforløb.
Dine primære opgaver bliver at:
Transportere kabler til testrummet ved hjælp af relevante hjælpemidler
Downloade jobdata og testparametre
Klargøre kabler til elektrisk test
Udføre rutine- og sampletest af producerede kabler
Udskrive, registrere og håndtere testresultater
Hvem er du:
Du kommer med en teknisk forståelse og interesse for produktions- eller testarbejde
Kommer med en baggrund som eksempelvis industrioperatør eller en el-teknisk uddannelse
Kan arbejde struktureret og tager ansvar for dine opgaver
Behersker dansk i tale, læsning og skrivning
Har grundlæggende IT-kendskab og erfaring med Office-pakken
Derfor skal du vælge NKT:
Hos NKT vil du blive en del af en international virksomhed i vækst, hvor sikkerhed, kvalitet og samarbejde er centrale værdier.
Du tilbydes en fast stilling på nathold i en stabil og fremtidssikret virksomhed, der spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Derudover tilbydes attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder nattillæg efter gældende aftaler, samt et sikkert arbejdsmiljø med fokus på trivsel, kvalitet og medarbejderudvikling.
Du vil modtage en grundig oplæring og få løbende sparring fra erfarne kolleger, hvilket giver gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Samtidig bliver du en del af en arbejdsplads, hvor dit arbejde bidrager direkte til udviklingen af den infrastruktur, der understøtter fremtidens elektrificering og den grønne energiomstilling.
Vi glæder os til at høre fra dig !
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for NKT. Upload dit CV og en kort, motiveret ansøgning via ansøgningslinket. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Recruitment Specialist Kristine Askjær på telefon +45 30 85 13 02.
Bemærk, at vi af hensyn til databeskyttelseslovgivningen ikke modtager ansøgninger via e-mail.
- Afdeling
- Produktion og Industri
- Lokationer
- Holbæk
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansættelsesniveau
- Operative medarbejdere
- Kundelogo
- NKT A/S
- Region
- Sjælland
- Arbejdsby/område
- Asnæs
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.