Teknisk salgskonsulent til maskiner og løsninger inden for genbrug og materialehåndtering
Har du en teknisk baggrund og trives du med at skabe stærke kunderelationer? Har du måske erfaring som kørende sælger – eller arbejder du i dag med teknisk salg indefra og er klar til at tage næste skridt?
På vegne af OP System Danmark søger Career | a JKS company en teknisk salgskonsulent, der får ansvaret for at udvikle salget af nogle af markedets stærkeste maskinløsninger til den danske genbrugs-, affalds- og materialehåndteringsbranche.
Du bliver en del af en mindre dansk organisation med stor handlefrihed og korte beslutningsveje, samtidig med at du får opbakning fra en veletableret nordisk koncern med mere end 25 års erfaring og samarbejde med nogle af verdens førende producenter af entreprenør- og genbrugsmaskiner.
Din hverdag
Opsøgende salg til nye og eksisterende kunder
Rådgivning om maskiner og tekniske løsninger
Kundebesøg i hele Danmark
Udarbejdelse og opfølgning på tilbud
Dialog med leverandører – primært i Tyskland
Deltagelse i messer, kundearrangementer og produktdemonstrationer
Tæt samarbejde med kolleger i Danmark og den nordiske organisation
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund – måske som mekaniker, entreprenørmaskinmekaniker, landbrugsmaskinmekaniker, smed eller lignende. Du har enten erfaring med opsøgende salg eller arbejder i dag med teknisk salg og ønsker at udvikle dig til en rolle som kørende sælger.
Derudover ser vi gerne, at du:
Har teknisk forståelse og lyst til at sælge løsninger
Arbejder selvstændigt og tager ansvar
Skaber langvarige kunderelationer
Behersker dansk og engelsk
Tysk er en fordel, men ikke et krav
OP System tilbyder
Fast løn kombineret med attraktiv provisionsordning
Pension og sundhedsordning
Firmabil
Stor frihed til at planlægge din egen hverdag
Tæt samarbejde med erfarne kolleger i Danmark og Sverige
Mulighed for faglig udvikling hos branchens stærkeste leverandører
Vi glæder os til at høre fra dig
Career | a JKS company varetager rekrutteringsprocessen for OP System Danmark. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi behandler ansøgninger løbende, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Tiltrædelse efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Kjeld Nedergaard, på tlf. 29 62 68 11.
- Afdeling
- Produktion og Industri
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Kundelogo
- OPsystem
- Region
- Midtjylland
- Arbejdsby/område
- Løsning
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.