Value Stream Manager – Pakkeriet
Vil du stå i spidsen for en central del af produktionen, hvor stærk ledelse, stabil drift og løbende forbedringer går hånd i hånd?
På vegne af Scandinavian Tobacco Group i Holstebro søger Career | a JKS Company en Value Stream Manager til pakkeriet.
Du får det overordnede ledelsesansvar for en afdeling med ca. 40 medarbejdere fordelt på treholdsskift. Rollen kombinerer personaleledelse med ansvar for drift, performance og løbende forbedringer, hvor du skaber resultater gennem mennesker og bidrager til en stabil og effektiv produktion.
Scandinavian Tobacco Group er en international virksomhed med stærke værdier og en kultur præget af ordentlighed, respekt og samarbejde. Du bliver en del af en professionel ledergruppe og får en central rolle i den fortsatte udvikling af produktionen i Holstebro.
Om jobbet
Som Value Stream Manager har du det samlede ledelsesansvar for pakkeriet. Du er tæt på den daglige drift og arbejder målrettet med at sikre høj kvalitet, sikkerhed og stabile leverancer. Samtidig bliver du en vigtig drivkraft i arbejdet med Lean, standardisering og løbende forbedringer.
Du får et tæt samarbejde med fabrikschefen, den tekniske organisation og øvrige ledere på tværs af fabrikken, hvor fokus er på at udvikle både mennesker og processer.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
lede, motivere og udvikle ca. 40 medarbejdere og koordinatorer fordelt på treholdsskift
sikre en stabil produktion med fokus på kvalitet, sikkerhed og levering
arbejde databaseret med KPI'er, OEE, kapacitetsstyring og performanceopfølgning
drive Lean-arbejdet gennem tavlemøder, standardisering og løbende forbedringer
gennemføre MUS-, trivsels- og sygesamtaler samt understøtte en stærk kultur og et godt arbejdsmiljø
Om dig
For at få succes i rollen har du erfaring med ledelse i en produktionsvirksomhed, hvor du har arbejdet med både mennesker, drift og udvikling. Derudover er det et krav, at du har minimum fem års ledelseserfaring.
Du har en relevant teknisk eller videregående uddannelse – gerne som maskinmester eller ingeniør – og erfaring fra en større produktionsvirksomhed. Det vigtigste er dog, at du er en nærværende leder med et godt menneskesyn, som motiveres af at skabe resultater gennem andre.
Derudover er det en fordel, hvis du:
har minimum fem års ledelseserfaring, gerne fra et produktionsmiljø med skiftehold
har arbejdet med Lean og løbende forbedringsarbejde
arbejder struktureret og analytisk med data og performance
kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk
er nysgerrig, ordentlig og formår at skabe tillid og følgeskab
Vi tilbyder
Hos Scandinavian Tobacco Group bliver du en del af en international virksomhed med stærke værdier og en kultur, hvor mennesker, ordentlighed og samarbejde prioriteres højt.
Du får en central lederrolle med ansvar for en vigtig del af produktionen og mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af pakkeriet. Samtidig bliver du en del af en erfaren ledergruppe, hvor sparring, samarbejde og fælles retning er en naturlig del af hverdagen.
Derudover tilbydes du en attraktiv løn- og pensionsordning samt en række personalegoder, herunder massage- og frokostordning, sociale arrangementer og en arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og gode kollegiale relationer.
Vi ser frem til at høre fra dig
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV.
På grund af sommerferie gennemgår vi først ansøgningerne fra uge 32. Vi håber derfor på din forståelse, hvis du ikke hører fra os inden da. Herefter afholdes samtaler løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Scandinavian Tobacco Group. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Specialist, Maria Louise Knutz, på mail mlk@jks.dk.
Af hensyn til GDPR gør vi opmærksom på, at vi ikke behandler ansøgninger modtaget på mail. Vi beder dig derfor søge stillingen via linket.
- Afdeling
- Ledelse
- Rolle
- Teamleder
- Lokationer
- Holstebro
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansættelsesniveau
- Ledelses- / seniorniveau
- Kundelogo
- Scandinavian Tobacco Group
- Region
- Vestjylland
- Arbejdsby/område
- Holstebro
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.