Head of Production til LJM – Lind Jensen i Højmark
Vil du stå i spidsen for produktionen i en international industrivirksomhed med stærke værdier, høj faglighed og ambitioner om fortsat vækst?
På vegne af LJM – Lind Jensen søger Career | a JKS Company en erfaren Head of Production, der kan sikre en effektiv og stabil produktion samt videreudvikle organisation, processer og produktionssetup.
LJM har hovedsæde i Højmark og egne produktionsenheder i Danmark, Kina og Indien.
Virksomheden er en anerkendt samarbejdspartner for nogle af verdens førende OEM-kunder og har gennem mange år opbygget en stærk position inden for avanceret metalbearbejdning samt udvikling og produktion af komplette komponentløsninger til LJMs eget produktprogram.
Kvalitet, leveringssikkerhed og langsigtede samarbejder er fundamentet for virksomhedens fortsatte vækst.
Som Head of Production bliver du en central del af ledergruppen med ansvar for en produktionsorganisation på ca. 100 medarbejdere. Du får en nøglerolle i at sikre en stabil drift, fortsat udvikling og en konkurrencedygtig produktion.
Om stillingen
Med reference til den administrerende direktør får du det overordnede ansvar for ledelse, strategi og optimering af virksomhedens samlede produktion. Du sikrer høj leveringssikkerhed, effektiv kapacitetsudnyttelse samt den fortsatte udvikling af processer, organisation og medarbejdere.
Du får ansvaret for produktionsplanlægning, produktionsteknik og den samlede produktionsorganisation gennem virksomhedens værkførere og produktionsledelse. Samtidig får du det overordnede ansvar på tværs af produktionsenhederne i Danmark, Kina og Indien, hvor du sikrer størst mulig udnyttelse af best practice. Du deltager desuden efter behov i tekniske kundemøder med udvalgte OEM-kunder.
Dine primære arbejdsopgaver
Sikre en stabil, effektiv og sikker drift af produktionen
Lede og udvikle produktionsorganisationen med fokus på engagement, performance og kompetenceudvikling
Sikre optimal produktionsplanlægning, kapacitetsstyring og ressourceudnyttelse
Drive optimeringsprojekter med fokus på standardisering og løbende forbedringer
Understøtte industrialisering, implementering af nye produkter og udvikling af fremtidens produktionsløsninger
Sikre opfyldelse af KPI'er inden for kvalitet, levering, økonomi og sikkerhed
Bidrage aktivt til ledergruppen og virksomhedens strategiske udvikling
Samarbejde tæt med teknik, kvalitet, indkøb, salg og øvrige nøglefunktioner
Sparre med produktionsorganisationerne i Kina og Indien samt deltage i udvalgte internationale aktiviteter
Der må forventes 10-15 rejsedage om året.
Din profil
Du har solid erfaring fra en ledende rolle i en produktionsvirksomhed – gerne inden for metalindustrien – og har dokumenterede resultater med at skabe en stabil og effektiv produktion gennem synlig ledelse og udvikling af både organisation og medarbejdere. Du trives med det samlede ansvar for en kompleks produktionsorganisation med både strategisk og operationelt fokus.
Du har en stærk teknisk forståelse for produktionsprocesser inden for bearbejdning, svejsning og montage samt erfaring med produktionsplanlægning, kapacitetsstyring og optimering. Samtidig har du erfaring med processtyring, dokumentation og industrialisering og er vant til at arbejde med strukturerede metoder og processer der sikrer stabile, effektive og skalerbare produktionsforløb.
Som leder er du motiverende, nærværende og tillidsskabende. Du skaber retning og engagement gennem tydelig ledelse, arbejder struktureret og analytisk og evner at skabe fremdrift i en organisation med mange interessenter. Samtidig trives du i et tæt samarbejde med direktion, ledelseskolleger, medarbejdere og internationale samarbejdspartnere.
LJM – Lind Jensen tilbyder
Hos LJM bliver du en del af en veldrevet og økonomisk solid virksomhed med stolte traditioner og høje ambitioner. Kulturen er uformel, beslutningsvejene er korte, og der er stor tillid til den enkelte leder.
Du får en nøglerolle med stor indflydelse på virksomhedens fortsatte udvikling og mulighed for at sætte dit præg på organisation, processer og produktionssetup. Samtidig bliver du en del af et stærkt lederteam, hvor samarbejde, faglig sparring og fælles ambitioner er en naturlig del af hverdagen.
LJM tilbyder en attraktiv lønpakke, pensionsordning, fritvalgsordning samt sundheds- og tandforsikring.
Du kan læse mere om LJM her.
Vi glæder os til at høre fra dig
Hvis stillingen lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og tager stillingsopslaget ned, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på telefon 61 63 07 11.
Af hensyn til databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke ansøgninger via e-mail.
- Afdeling
- Ledelse
- Rolle
- Afdelingschef
- Lokationer
- Ringkøbing
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansættelsesniveau
- Ledelses- / seniorniveau
- Kundelogo
- Lind Jensens Maskinfabrik
- Region
- Vestjylland
- Arbejdsby/område
- Højmark
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.