Pladsformand til Industri Beton i Agerskov
Har du styr på logistikken, kan du bevare overblikket over mange betonelementer på én gang, og er du god til at tænke et par skridt frem? Industri Beton søger en pladsformand, der sikrer, at de færdige betonelementer placeres korrekt og i den rigtige rækkefølge, så læsning og transport kan foregå effektivt.
På vegne af Industri Beton i Agerskov, søger Career | a JKS company en pladsformand med ansvar for den daglige koordinering på pladsen. Du får en central rolle i at skabe et effektivt flow fra produktion til levering.
Du skaber overblik og flow
Som pladsformand bliver din vigtigste opgave at holde styr på de producerede elementer og sikre, at de placeres korrekt i forhold til den videre transport. Du har blik for, hvilke elementer der skal afsted hvornår. Du koordinerer placeringen og rækkefølgen på pladsen, så læsningen foregår smidigt, og så chauffører og kolleger nemt kan håndtere elementerne.
Du er selv en aktiv del af den praktiske hverdag. Det er derfor ikke en stilling, hvor du udelukkende koordinerer fra sidelinjen; du tager også selv fat, hvor der er behov.
Dine primære opgaver bliver:
truck- og krankørsel
planlægning af elementernes placering og rækkefølge
sikring af orden og struktur på lagerpladsen
øvrige praktiske opgaver på pladsen
Overblik og ordenssans er afgørende
Vi forestiller os, at du har erfaring fra produktion, lager, byggebranchen, transport eller en anden praktisk virksomhed, hvor koordinering og logistik har været en del af hverdagen.
Du skal have truckcertifikat samt certifikat til traverskran og være vant til at arbejde sikkert og ansvarsbevidst.
Som person er du struktureret og bevarer roen og overblikket, når planer ændrer sig. Du går op i, at der er orden på pladsen, og du er samtidig fleksibel og villig til at give en hånd med, hvor og når der er brug for det.
Vi ser gerne, at du bor i Agerskov eller inden for en rimelig geografisk afstand til virksomheden.
En arbejdsplads med en jordnær tilgang
Industri Beton har fire produktionssteder fordelt over hele landet, og på arbejdspladsen i Agerskov er omgangstonen uformel, og der lægges vægt på samarbejde, hjælpsomhed og en praktisk tilgang til hverdagen.
Produktionslederen beskriver kulturen meget godt med ordene: "Det finder vi ud af."
Her forventes det, at man tager ansvar og bidrager, men også at man hjælper hinanden med at få tingene til at lykkes.
Virksomheden har overenskomst med pension og fritvalgsordning, og lønnen aftales efter kvalifikationer.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende dit CV via ”Søg stillingen” nedenfor.
Har du spørgsmål til noget omkring stillingen, som ikke fremgår af stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Heidi Schmidt Degermann på tlf. 61 63 07 76.
Grundet persondataforordningen, modtager vi ikke CV og ansøgning pr. mail.
- Afdeling
- Bygge og Anlæg
- Lokation
- Vojens / Haderslev
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Kundelogo
- Industri Beton
- Region
- Syddanmark
- Arbejdsby/område
- Agerskov
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.