Operatører til Grundfos i Bjerringbro (aften- og nathold)
Har du en faglært teknisk baggrund og lyst til at arbejde med moderne produktion? På vegne af Grundfos i Bjerringbro søger Career | a JKS company operatører til aften- og nathold. Måske er det dig, vi leder efter?
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som faglært operatør hos Grundfos, vil du være med til at betjene deres automatiserede anlæg og være med til at sikre driften.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
Betjening og overvågning af produktionslinjer
At sikre stabile processer og bidrage til øget oppetid, gennem systematisk fejlfinding og modtræk
Overvågning og kontrol af anlæg / produktionsudstyr
Kvalitetskontrol af produkter
At indgå i fejlfinding og reparation af udstyr
Der er tale om 5-dages arbejdsuge. Du kan se arbejdstiderne nederst i opslaget.
Din ekspertise og personlighed
For at opnå succes i stillingen, ser vi gerne, at du er faglært indenfor det tekniske felt. Du kan fx være mekaniker, industrioperatør, elektriker, maskinarbejder eller lignende. Vigtigst er det, at du kan se dig selv i en spændende operatørrolle inden for det industrielle. Derudover ser vi gerne, at du:
Er omhyggelig og kvalitetsbevidst
Er ansvarsbevidst og pålidelig
Er stabil og møder til tiden
Kan fremvise straffeattest
Er analytisk og nysgerrig
Grundfos tilbyder dig:
Et godt arbejdsmiljø med erfarne og hjælpsomme kollegaer
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Grundig oplæring i teamet og gennem kurser, så du bliver godt klædt på til opgaverne
For at blive klædt ordentligt på til stillingen, vil du ved ansættelse komme på relevante kurser.
Der vil efterfølgende være mulighed for at tage løbende efteruddannelse, så du kan udvikle dine kompetencer inden for industrien.
Arbejdstider:
Aftenhold: Mandag-fredag kl. 14.55-22.55.
Nathold: Søndag kl. 23.10-06.50 / mandag-torsdag kl. 22.50-06.50.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Er du klar til en ny udfordring, og vil du være en del af en spændende og innovativ arbejdsplads? Så er det dig, vi leder efter! Søg stillingen ved at sende et CV via ”Søg stillingen” nedenfor.
Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Opstart vil finde sted løbende, så søg allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i annoncen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Jan Hoffmann, på tlf. +45 30 85 13 25.
Grundet persondataforordningen, modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
- Afdeling
- Produktion og Industri
- Lokation
- Viborg
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansættelsesniveau
- Teknikere
- Kundelogo
- Grundfos
- Region
- Midtjylland
- Arbejdsby/område
- Bjerringbro
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.