Teknikere til nat og weekendhold hos Envases i Skive
Har du en teknisk baggrund, god mekanisk forståelse eller erfaring med vedligeholdelse af produktionsudstyr? Så kan du være den rette profil til Envases i Skive.
På vegne af Envases søger Career | a JKS company teknikere til produktionen i Skive. Her bliver du en del af en moderne produktionsvirksomhed med avancerede og automatiserede produktionsanlæg. Du får en vigtig rolle i at sikre stabil drift og bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor samarbejde og ansvar vægtes højt.
Om stillingen
Som tekniker kommer du primært til at arbejde med overvågning, fejlfinding og vedligeholdelse af produktionsudstyr. Sammen med dine kolleger er du med til at sikre, at maskiner og anlæg fungerer optimalt, og at eventuelle tekniske udfordringer håndteres effektivt. Du bliver desuden involveret i den løbende vedligeholdelse og optimering af maskinerne med fokus på en stabil og effektiv produktion.
Dine primære arbejdsopgaver
Udføre akut fejlfinding og løse tekniske problemer
Overvåge automatiserede produktionsanlæg
Vedligeholde og reparere produktionsudstyr
Bidrage til optimering og forbedring af maskinerne
Identificere fejlårsager og finde holdbare løsninger
Yde teknisk sparring og assistance til kollegerne
Der er mulighed for ansættelse på enten nat- eller weekendhold. Natholdet arbejder fra søndag aften til fredag morgen kl. 23.25–06.54, mens weekendholdet arbejder fredag kl. 14.10–02.10 og søndag kl. 11.20–23.20.
Om dig
Du har en mekanisk eller teknisk baggrund og gerne erfaring med vedligeholdelse og fejlfinding på produktionsudstyr. Du kan eksempelvis være uddannet automatikmekaniker, mekaniker, industritekniker eller have en tilsvarende teknisk uddannelse. Du kan også have opbygget en solid teknisk viden og mekanisk forståelse gennem praktisk erfaring.
Det vigtigste er, at du har en god teknisk forståelse, arbejder struktureret med fejlfinding og trives med at løse tekniske udfordringer. Du tager ansvar for dine opgaver og bidrager positivt til samarbejdet i teamet.
Derudover ser vi gerne, at du:
Har en god mekanisk forståelse og teknisk viden
Gerne har erfaring med fejlfinding og vedligeholdelse af produktionsudstyr
Har interesse for maskiner og automatiserede produktionsanlæg
Arbejder selvstændigt, struktureret og løsningsorienteret
Er fleksibel og motiveret for at lære nyt
Trives med samarbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Kan tale og skrive dansk
Envases tilbyder dig
Hos Envases i Skive bliver du en del af en moderne produktionsvirksomhed med avanceret teknologi og automatiserede produktionsanlæg. Du får en varieret hverdag med tekniske udfordringer og mulighed for at udvikle dine kompetencer gennem grundig oplæring i produktionsudstyret. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde, sikkerhed og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt
Søg stillingen her
Du søger stillingen ved at uploade dit CV og din ansøgning via "Søg jobbet". Vi vurderer ansøgninger løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Specialist Maria Louise Knutz på tlf. 61 63 07 89.
- Afdeling
- Produktion og Industri
- Lokation
- Aarhus
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansættelsesniveau
- Teknikere
- Kundelogo
- Envases
- Region
- Midtjylland
- Arbejdsby/område
- Skive
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.