Q-Specialist/Q-Engineer til LJM – Lind Jensen i Højmark
Har du erfaring med kvalitetsstyring i en produktionsvirksomhed – og motiveres du af at arbejde tæt på både produktion, projekter og kunder? Så har du nu mulighed for at blive en central del af kvalitetsafdelingen hos LJM – Lind Jensen.
På vegne af LJM søger Career | a JKS company en Q-Specialist/Q-Engineer, der vil være med til at styrke og videreudvikle kvalitetsarbejdet på tværs af organisationen – fra daglig drift til projekter og kundesamarbejde.
Om stillingen
Som Q-Specialist/Q-Engineer hos LJM får du en alsidig rolle, hvor du både arbejder operationelt og projektorienteret med kvalitet. Du bliver en vigtig sparringspartner internt i organisationen og deltager aktivt i samarbejdet med både kunder og underleverandører, ligesom du bidrager aktivt til vedligehold og udvikling af LJMs kvalitetsfundament og ledelsessystem.
Du refererer til Quality Manager og får en vigtig rolle i virksomhedens kvalitetssikring, hvor du bidrager til at fastholde og udvikle et højt kvalitetsniveau, der understøtter virksomhedens fortsatte vækst og stærke position på markedet.
Dine primære arbejdsopgaver
Drive og deltage i kvalitetsaktiviteter i projekter (herunder APQP4Wind, VDA 6.3 og 6.5) med fokus på produkt- og proceskvalitet
Udarbejde og vedligeholde kvalitetsteknisk dokumentation (PPAP, P-FMEA, 8D, certifikater m.m.)
Deltage i projekt- og produktmøder samt samarbejde med kunder og underleverandører
Yde kvalitetsteknisk sparring og troubleshooting samt fungere som sparringspartner på Q-projekter
Supportere audits (ISO 9001, 14001, 45001) og bidrage til løbende forbedringer og implementering af kvalitetsinitiativer
Om dig
Der kan være flere indgange til stillingen – du er måske uddannet ingeniør, maskinmester, produktionsteknolog eller har en anden relevant teknisk baggrund.
Det vigtigste er, at du:
Har solid erfaring med kvalitetsarbejde i en produktionsvirksomhed, gerne inden for metalindustrien, maskinproduktion eller hydraulik
Har kendskab til kvalitetssystemer og audits (gerne ISO 9001, 14001, 45001)
Har arbejdet med kvalitetsværktøjer som PPAP, FMEA og 8D
Har forståelse for APQP4Wind og gerne erfaring fra vindindustrien
Arbejder struktureret og selvstændigt – men trives i samarbejde på tværs
Er teknisk nysgerrig og motiveres af at finde løsninger
Behersker engelsk i skrift og tale
LJM Lind Jensen tilbyder dig
Hos LJM bliver du en del af en organisation med gode og dygtige kollegaer, der står klar til at tage imod dig. Kulturen er uformel og nede på jorden, og du tilbydes masser af frihed under ansvar. Du tilbydes en attraktiv lønpakke med fritvalgsordning og pension samt sundheds- og tandforsikring.
Du kan med fordel læse mere om LJM her.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis det lyder til at være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og dit CV. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og tager stillingen ned, så snart den er besat.
Har du spørgsmål til noget omkring stillingen, du ikke kan finde svar på i annoncen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på mobil +45 61 63 07 11.
Bemærk venligst, at ansøgninger der sendes direkte på mail ikke kan behandles grundet persondataforordningen.
- Afdeling
- Ingeniør og Teknik
- Lokation
- Ringkøbing
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Kundelogo
- Lind Jensens Maskinfabrik
- Region
- Vestjylland
- Arbejdsby/område
- Højmark
Om Career
Som rekrutteringsbureau sikrer vi årligt det rigtige match mellem mere end 500 mennesker og virksomheder. Hver enkelt rekrutteringsopgave er baseret på indsigt, høj faglighed, forretningsforståelse og et tæt forløb, som altid er tilpasset dig som kunde eller kandidat. Vi har erfaring med, at det skaber de bedste resultater.